Jennifer Hedegaard Larsen har været sporløst forsvundet siden starten af august i år, da hun gik ud ad døren i Køge.
De sidste næsten fem måneder har været fyldt med bekymring, sorg og lammende uvished for den 17-årige teenagers familie - ikke mindst hendes søskende.
Politiets efterlysninger har ikke båret frugt, men håbet om at få livstegn fra hende lever stadig hos familien.