18-årig ramt af skud: Sad bag kassen på isbar

Politiet leder fortsat bredt i forbindelse med efterforskningen af skyderi på Frederiksberg, hvor en ung mand blev såret

Politiet på gerningstedet efter, efter at der onsdag eftermiddag blev affyret skud mod en 18-årig mand på stedet.
Foto: Kenneth Meyer
Politiet på gerningstedet efter, efter at der onsdag eftermiddag blev affyret skud mod en 18-årig mand på stedet. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge sagen, hvor en 18-åring mand blev ramt af skud forrige onsdag.

Foreløbigt ser det ud til, at det var et tilfældigt offer, der på meget uheldigvis var det forkerte sted det forkerte tidspunkt.

Skyderiet skete ved 20-tiden om aftenen på isbaren Fontænen, der ligger på Falkoner Allé på Frederiksberg.

- I forhold til offeret er der tale om en person, der - som vi forstår det - har været kortvarigt ansat på stedet. Den 18-årige er ikke kendt af politiet, og foreløbigt ser vi ikke nogen logisk forklaring på, at han eventuelt skulle udsættes for det, siger Torben Svarrer, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Torben Svarrer forklarer, hvordan den 18-årige sad bag kassen, da en mørkklædt og maskeret gerningsmand kom ind og affyrede flere skud rettet mod den 18-årige.

Ung mand uden for livsfare: Ramt af skud på Frederiksberg

Derefter flygtede han igen. Udenfor ventede en medgerningsmand i en lyseblå Ford Fiesta, som duoen kørte væk i.

Offeret blev ramt tre gange. Men allerede senere samme aften kunne lægerne melde ham uden for livsfare.

Der er ikke spor efter gerningsmænd, men bilen er fundet ikke langt fra gerningsstedet. Her er der tale om en stjålet bil, fortæller Torben Svarrer.

- Hvad kan motivet være?

- Vi kan ikke afvise, at man er gået efter en anden, og at man her har taget fejl, svarer Torben Svarrer.

- Et andet muligt motiv kan kan være, at gerningsmændene - eller dem, der kan have sendt dem i byen - vil sende et signal til nogen.

- Hvem kan det være?

- Vi kan ikke afvise, at der her kan være tale om ejerskabet af den pågældende butik. Her har vi hørt, at den reelle ejer kan have nogle uoverenstemmelser med folk i bandemiljøet. Hvem, det kan være, det vil jeg ikke kommentere.

- I følge vores oplysninger kan sagen hænge sammen med en sag om knivvold, der fandt sted søndag aften. Muligvis på Nørrebro. Her blev en banderelateret figur stukket i bagdelen med kniv?

- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte. Men de rygter har jeg også hørt.

- På facebook fremgår det, at manden med tilknytning til bandemiljøet og som har været syrienskriger er ejer af stedet, selvom det på cvr-registret er en anden mand, der her står som ejer?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Torben Svarrer.

I forbindelse med artiklen har Ekstra Bladet kontaktet den pågældende mand. Her ringede han tilbage på Ekstra Bladets anmodning.

Samtalen forløb således:

- Hallo.

- Hej, det er Ekstra Bladet. Jeg vil høre, om jeg kan stille nogle spørgsmål?

- Hvor meget betaler I?

- Vi betaler ikke.

Derpå afbrød manden forbindelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby