19-årig er anholdt i London på mistanke om terrorplaner

Politiet i London har anholdt endnu en person i forbindelse med angrebet i byen forrige lørdag.

Følg Krimi

En 19-årig mand er sent søndag aften blevet anholdt i London i forbindelse med angrebet for godt en uge siden på London Bridge og Borough Market.

Det oplyser politiet i den britiske hovedstad.

Den 19-årige blev anholdt i Barking i den østlige del af byen.

Han mistænkes for planlægning og opfordring til terrorhandlinger, skriver Metropolitan Police i en meddelelse.

Den mistænktes bolig er blevet ransaget af efterforskere.

I dagene efter angrebet, som de britiske myndigheder betegner som en terrorhandling, blev adskillige personer anholdt i Barking.

12 er siden blevet løsladt igen.

Syv personer blev dræbt og 48 kom til skade, da tre mænd forrige lørdag aften styrede en varevogn ind i fodgængere på London Bridge.

Derefter fortsatte de til Borough Market, der er kendt for barer og spisesteder. Her hoppede de ud af bilen og stak tilfældige personer ned.

Politiet skød og dræbte de tre mænd.

Med søndagens anholdelse er i alt syv personer tilbageholdt på mistanke om tilknytning til de tre gerningsmænd.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt