19-årig kvinde påkørt: Tre mænd løsladt

Politi undersøger gerningssted og leder efter flugtbilist og bil

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

De tre unge mænd, der i nat blev anholdt, mistænkt for at have påkørt en 19-årig kvinde for derefter at flygte fra stedet, er blevet løsladt.

Det fortæller Tomas Hugger, anklager ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Henrik Stormer, central vagtleder ved Københavns Politi, tilføjer, at de ikke er sigtede i forbindelse med påkørslen og den efterfølgende flugt. 

Mens den 19-årige cyklist er indlagt og i kritisk tilstand, er personen, der kørte hende ned, altså på fri fod.

- Vi leder efter en flugtbilist og en bil, siger anklageren.

Påkørslen skete ved tretiden i nat i krydset hvor Sundholmsvej møder Torben Oxes Allé og Englandsvej på Amager.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Efterforskningen af den ulykkelige sag er fortsat på det indledende stadig, og omkring klokken 10.30 ankom to udsendte fra Københavns Politi til krydset for at genbesøge og fotografere gerningsstedet i dagslys.

I krydset ligger en tankstation og SevenEleven, hvor politiet allerede i nat bad om at få udleveret overvågning. Tankpasseren fortæller dog til Ekstra Bladet, at ingen af kameraerne optager ud mod gaden, hvor færdselsuheldet skete.

Han var ikke selv på arbejde, men virker rystet efter at have talt med den medarbejder, der havde nattevagten.

En mand, der bor i en lejlighed med udsigt til krydset, så ikke påkørslen eller den kvæstede, men fortæller, at hendes cykel var stærkt medtaget og nærmest krøllet sammen på kørebanen, mens politiet arbejde på stedet i nat.

Politiet søger vidner til selve påkørslen og henvendelser, der måtte kunne føre til flugtbilisten.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson