Annonce:
Annonce:

19-årig skudt i maven: 'Den slags sker ofte i vores kvarter'

Mange beboere i Københavns Nordvestkvarter er bange for at bevæge sig ud på gaden, når det er mørkt - de mange skudepisoder gør dem utrygge

Video: Linda Johansen
Annonce:
Følg Krimi

En spillehal på Bisiddervej i Københavns Nordvestkvarter er torsdag blevet samlingspunkt for flere nysgerrige beboere. Ude foran spillehallen har politiet afspærret indgangen, og en politibil holder skråt henover fortovet for at understrege, at uvedkommende skal holde afstand.

Inde i spillehallen går to kriminalteknikere rundt og undersøger det gerningssted, hvor en ung mand i nat blev ramt af flere skud i maven, låret og knæet. Han er uden for livsfare.

- Vi får anmeldelsen klokken 01.20. Forurettede står ved sin maskine. Gerningsmanden går op til ham og skyder ham flere gange, fortalte vagtchefen hos Københavns Politi, Henrik Brix, tidligere i dag til Ekstra Bladet.

Københavns Politi har senere bekræftet, at der er tale om en 19-årig mand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kriminalteknikere undersøger gerningsstedet. Foto: Linda Johansen.
Kriminalteknikere undersøger gerningsstedet. Foto: Linda Johansen.
 

Annonce:

Cirka 10 meter fra spillehallen sidder tre mænd i en gul varevogn og følger udviklingen nøje, mens de nyder varmen fra bilens klimaanlæg. Andre har taget deres vinterjakker på og bevæget sig ud i det råkolde vejr.

Én af dem er Jakob Vredstrøm, som bor i nummer 2 på Bisiddervej - den samme opgang, som spillehallen ligger i, bare et par etager højere op.

- Jeg var hjemme i nat, da det skete. Jeg hørte underligt nok ikke skuddene, men jeg vågnede, da politiet efterfølgende kom med fuld udrykning. Jeg kiggede ud på gaden fra mit vindue og kunne se omkring seks politibiler, siger den 23-årige Jakob, der nu har boet i opgangen i et år.

- Jeg er ikke overrasket over, at det sker. Den her slags sker ofte i vores kvarter, siger Jakob Vredstrøm.

Faktisk har der været så mange problemer lige i det område, at der nu er blevet sat tre kameraer op i og omkring opgangen.

- Det er fordi, der så ofte bliver lavet hærværk, så vi er nødt til at have de kameraer, fortæller Jakob Vredstrøm.

Annonce:

Spillehal tiltrækker ballade
Spillehallen er blevet et samlingspunkt for en masse mennesker, som godt kan lide at chikanere folk, mener han.

- De mødes ofte derinde, og den har altid åbent, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Torsdag morgen er spillehallen afspærret af politiet, mens kriminalteknikere leder efter spor. Foto: Linda Johansen.
Torsdag morgen er spillehallen afspærret af politiet, mens kriminalteknikere leder efter spor. Foto: Linda Johansen.
 

Spillehallen er stadigvæk lukket her torsdag middag, men der er begyndt at dukke folk op omkring gerningsstedet, som lader til at være mere end bare almindeligt nysgerrige.

- Der går nogle mænd rundt i sorte dynejakker og hættetrøjer. De går hele tiden frem og tilbage og taler i mobiltelefon, mens de kigger hen mod spillehallen, fortæller Ekstra Bladets reporter, som lige nu er på stedet.

Ruden i glasdøren til spillehallens indgang er knust. Ekstra Bladet har talt med ejeren af spillehallen, som fortæller at gerningsmanden ikke kunne komme efter at have skudt, fordi der er en lås på døren, som slår til om natten. Han var derfor nødt til at bryde sig ud gennem ruden.

Annonce:

Ejeren, som virkede påvirket af episoden, havde ikke nogle yderligere kommentarer til hændelsen.

Går ikke ud om aftenen
Ekstra Bladet møder også Per Holm ude foran afspærringen til spillehallen. Han bor på Bogtrykkervej, 600 meter fra gerningsstedet, og han indrømmer, at de mange voldsomme episoder i området kan mærkes i kroppen.

- Der har været rigtig mange af den her slags problemer på det sidste. Jeg kan ikke lide at gå ud om aftenen, så jeg går så vidt muligt kun ud på gaden, når det er lyst, fortæller han.

Per Holm fortæller, at han langt fra er den eneste beboer i området, der er skræmt.

- Mange i området er utrygge. Vi snakker jo sammen om de ting, der sker, og det påvirker mange af dem, jeg taler med, siger den 63-årige mand fra Københavns nordvestkvarter.

Jakob Vredstrøm føler sig ikke skræmt af de mange kriminelle episoder. Han indrømmer dog, at kvarteret ikke er for sarte sjæle.

Annonce:

- Man skal ikke bo her, hvis man generelt er utryg, lad mig sige det sådan. Min kæreste har boet lige ved Mjølnerparken, og der sker mange flere af de her ting her, end der gør der.

Mjølnerparken er et område i København, som tidligere er blevet udpeget som 'boligsocialt udfordret'. Der er tidligere berettet om, at flere bandemedlemmer holder til i og omkring Mjølnerparken.

Bandekrig og narkosalg
Både Per Holm og Jakob Vredstrøm føler sig sikre på, at der foregår meget ulovlig aktivitet i området.

- Det virker til, at der foregår noget salg af et eller andet på den anden side af gaden. Jeg tør ikke sige, hvad de sælger. Men jeg har talt med Circle K (tankstationen, red.), og de siger, at biler mødes ude foran, hvor folk hurtigt stiger ud og ind, og så kører de videre i hver deres retning, fortæller Jakob Vredstrøm.

Ekstra Bladet forsøgte at tale med Circle K om aktiviteterne, men butikschefen fortæller os, at hverken hun eller hendes medarbejder må udtale sig.

Annonce:

Per Holm tror, at der foregår en form for organiseret kriminalitet i området.

- Det er blevet råt her i området, og det virker som om, der er foregår en eller anden form for bandekrig, som godt kunne have noget med det salg at gøre, siger han.

Broget billede
Ekstra Bladet har talt med Københavns Politi for at høre, om skudepisoden i nat kan være banderelateret. Politiet betragter skudofferet som en person, der har relation til bandemiljøet uden at være registreret som egentligt bandemedlem.

Annonce:

- Vores udgangspunkt for efterforskningen er, at den sag fra i nat hænger sammen med den seneste tids skyderier og er et led i en konflikt mellem forskellige grupperinger. Billedet er dog meget broget i forhold til de grupperinger, så det er svært at sige med sikkerhed, hvem der tilhører hvilke grupper, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet.

På tirsdag den 1. november inviterer Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Politi til et borgermøde, hvor borgerne får mulighed for at drøfte områdets ’udfordringer’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: