19 døde i lejlighedsbrand i New York - heriblandt ni børn

Adskillige er såret i storbranden, som brød ud omkring klokken 11 lokal tid

Det her vil være en af de værste brande, som vi har været vidne til i moderne tid, fortæller New Yorks borgmester, Eric Adams.
Følg Krimi

En voldsom brand i en lejlighedsbygning i New York-bydelen Bronx i USA har søndag kostet 19 personer livet.

Det oplyser borgmester Eric Adams til CNN.

- Vi ved, at vi har 19 personer, der er bekræftet døde, samt adskillige andre, der er i kritisk tilstand, siger Eric Adams.

- Det her er et forfærdeligt og smertefuldt øjeblik for New York, og branden vil medføre smerte og fortvivlelse i vores by. Det her bliver en af de værste brande i vores historie.

Ifølge CNN og nyhedsbureauet AP er ni af de omkomne børn.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix

Foruden de mange døde er den foreløbige melding, at 32 personer er sendt på hospitalet med livstruende skader, og at i alt er 63 personer kommet til skade.

Flere hundrede brandfolk er rykket ud til storbranden, beretter AP.

Den brød ud omkring klokken 11 lokal tid og spredte sig snart fra anden og tredje etage af lejlighedskomplekset til alle 19 etager.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix

- Brandfolk fandt ofre på alle etager på trapperne, udtalte Daniel A. Nigro, chef for brandvæsenet i New York, tidligere.

I alt var 200 brandfolk til stede for at få slukket flammerne. Branden menes at være antændt af en elektrisk radiator i en af lejlighederne, fortæller brandchefen.

- Brandvæsenet har gennem fysiske beviser og vidneberetninger slået fast, at branden er startet i et soveværelse med en elektrisk radiator, siger han.

Ifølge Daniel Nigro har røgen kunnet sprede sig, fordi døren til lejligheden, hvor branden begyndte, formentlig stod åben.

Daniel Nigro fortæller videre, at det er over 30 år siden, at en brand har kostet så mange liv i New York.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix

Råbte efter hjælp
En af beboerne i bygningen fortæller til New York Times, at hans lejlighed blev fyldt med røg på få sekunder.

- Vi forsøgte bare at få vejret, beretter 28-årige Wesley Patterson.

Han, hans kæreste og hendes bror åbnede et vindue for at få luft.

- Vær sød at hjælpe os, få os ud, råbte han til brandvæsenet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix

Der gik ifølge Wesley Patterson nogle minutter, før han og hans familie endelig blev reddet ud af lejligheden af de travle brandfolk.

- Jeg er glad for, at vi slap ud i sikkerhed, men jeg fatter stadig ikke, at det er sket, siger den rystede beboer.

Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heins/Ritzau Scanpix
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag