20-årig livsfarligt forbrændt: Ramt af lysbue fra køreledning

Troede det var sikkert at kravle på togvogn - bare han ikke rørte køreledningerne

Køreledninger bærer 25.000 volt og blot man kommer tæt på uden at røre, kan strømme springe i en lysbue. Det ramte en 20-årig i nat på Rødekro Station. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Køreledninger bærer 25.000 volt og blot man kommer tæt på uden at røre, kan strømme springe i en lysbue. Det ramte en 20-årig i nat på Rødekro Station. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Følg Krimi

Da en 20-årig natten til søndag kravlede op på taget på et godstog på Rødekro Station i Sønderjylland, troede han, at det var sikkert - bare han ikke rørte ved køreledningerne.

Det har den 20-åriges kammerat forklaret til politiet. Men sekunder efter blev han alligevel ramt af kørestrømmen, da en lysbue sprang fra køreledningen og gav den 20-årige svære forbrændinger.

Kammeraten så chokeret til, da den 20-årige blev slynget op i luften og derefter faldt fire-fem meter ned på skinnerne.

Den 20-årige tysker havde sammen med kammeraten været til fest i Rødekro, da de gik hen til banegården, hvor den 20-årige kravlede op på taget af godstoget.

Stadig i livsfare
Han blev fløjet fra hospitalet i Aabenraa med helikopter til Rigshospitalet, hvor han stadig meldes i livsfare.

- Kammeraten har forklaret, at de godt vidste, at der var strøm på køreledningerne, og at de skulle sørge for ikke at røre ved dem. Men pludseligt lyder der et højt brag, og han ser den 20-årige blive slynget op i luften. Alt tyder på, at han er blevet ramt af en lysbue, siger vagtchef Jesper Hansen, Syd- og Sønderjyllands politi til Ekstra Bladet.

Politiet har ingen nye oplysninger om den 20-åriges tilstand, der stadig er kritisk: - Hvis der sker en forværring, bliver vi orienteret fra hospitalet, siger vagtchefen.

16-årig dræbt: Derfor er kørestrømmen så farlig

Der er 25.000 volt vekselstrøm i køreledninger, men det er strømmen i ampere, som slår folk ihjel. Hvis en person rører en køreledning og har jordforbindelse vil der typisk blive trukket 1500 ampere, og det svarer til en energi på 37,5 millioner watt.

Men køreledninger er livsfarlige selvom man ikke rører dem direkte. Derfor kræver Banedanmark sikkerhedsafstande på mindst 1,75 meter, når der arbejdes i nærheden af strømførende køreledninger.

Enorme kræfter
Der er nemlig et magnetfelt omkring en køreledning og strøm tager altid den korteste vej til jorden. Derfor kan der komme en 'lysbue' også kaldet 'overslag', hvis et menneske kommer tæt på køreledningen uden at røre den, forklarer sektionschef for jernbanesikkerhed Thomas Gram Rasmussen til Ekstra Bladet.

Kravlede op på tog: 20-årig i livsfare

Det er umuligt at sige, hvor tæt man skal på køreledningen før strømmen 'springer'. Det afhænger af flere faktorer, blandt andet fugtigheden i luften. Kræfterne er enorme, fordi strømmen skal kunne trække et godstog på 2000 ton i gang.

- Det er begrænset, hvad vi ved endnu om ulykken i nat. Der er mange faktorer, der afgør, hvor langt en lysbue kan springe, men luftfugtigheden er en af dem, siger Thomas Gram Rasmussen.

Han oplyser, at godsvognen var forsynet med advarselsskilte mod højspænding, som der skal være, når der er en stige på togvognen, hvor man kan klatre op på taget.

Banedanmark advarer derfor på det kraftigste mod 'leg' i nærheden af kørestrømmen. Bliver man ramt betyder det enten døden på stedet eller voldsomme kvæstelser, blandt andet i form af forbrændinger.

Vandet i kroppen begynder simpelthen at koge, tøjet bryder i brand og man bliver slynget væk med et brag og falder til jorden

Banedanmark selv opererer med sikkerhedsafstande på 1,75, fem og 10 meter, når der arbejdes i nærheden af kørestrømmen, såkaldte 'respektafstande'. Det er forbudt og livsfarligt for personalet at komme tættere på.

Køreledninger hænger typisk 5,5 meter over skinnerne, men nogle steder, for eksempel under broen, godt en halv meter lavere.

S-togene i Københavns-området kører med en anden strømforsyning end fjerntog og godstog. På S-banen har køreledningerne 1650 volt jævnstrøm med op til 1000 ampere, men de er også livsfarlige at komme i nærheden af.

Du kan læse hele Banedanmarks brochure 'Pas på, på banen' her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+