20 personer er siden 10. marts blevet sigtet for ikke at bære mundbind i Odense-bydelen Vollsmose.
Det skriver DR Nyheder, der har oplysningerne fra Fyns Politi.
Siden 10. marts har det nemlig været strafbart ikke at bære mundbind på alle offentlige indendørsarealer i Vollsmose på grund af det høje smittetal.
Yderligere ti personer er sigtet for at bryde forsamlingsforbuddet i området den seneste uge.
Straffen for ikke at bære mundbind er en bøde på 2500 kroner.