Annonce:
Annonce:

21-årig dømt for voldtægt

Voldtægten fandt sted i en lejlighed i Randers i foråret

Annonce:
Følg Krimi

En 21-årig mand blev torsdag kendt skyldig i voldtægt af en ung kvinde ved Retten i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev idømt fængselsstraf på et år og ni måneder for at have voldtaget den 17-årige kvinde i en lejlighed i Randers 1. april i år.

Skete efter bytur
Den 17-årige kvinde var natten til 1. april i byen med nogle venner, da de mødte gerningsmanden.

Han kendte nogle af vennerne og tog senere med flere af dem hjem til førnævnte lejlighed, hvor han og kvinden fik en madras at sove på.

Her begyndte manden ifølge den 17-årige at gnubbe sig op ad hende, mens hun lå med ryggen til ham.

Hun forklarede i retten, at hun rystede på hovedet, da manden spurgte, om hun havde lyst til sex. Alligevel trak han trusserne af hende, og hun stivnede, mens han gennemførte samlejet.

Den 21-årige forklarede derimod, at han mente, at hun med sit kropssprog viste, at hun havde lyst, og at der var tale om frivillig sex.

Intet samtykke
- Bevisførelsen i voldtægtssager er ofte meget vanskelig, og det gør sig særligt gældende, når der er tale om samtykkesager.

- I denne sag var Retten enig med anklagemyndigheden i, at der ikke var samtykke. Retten lagde blandt andet vægt på kvindens forklaring og en efterfølgende chatkorrespondance mellem hende og den 21-årige, udtaler specialanklager Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

Den 21-årige mand blev også dømt til at betale en erstatning på 70.000 kroner til kvinden.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen og blev varetægtsfængslet, efter dommen var afsagt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: