Annonce:
Annonce:

22-årig er fængslet for julenatsovergreb mod sin eks

Ifølge politiet slog 22-årig i Randers sin tidligere kæreste i ansigtet og begik seksuelt overgreb mod hende

Annonce:
Følg Krimi

En ung mand fra Randers kommer muligvis ind i det nye år, mens han sidder bag tremmer.

Den 22-årige er onsdag blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor politiet sigter ham for vold, trusler og seksuelt overgreb. Offeret er en 19-årig kvinde, som han tidligere har haft et forhold til.

Overgrebet skal være sket julenat i mandens lejlighed i Randers.

I et grundlovsforhør har Retten i Randers besluttet, at der er grundlag for fængsling, og fristen er fastsat til fire uger. Men manden har kæret kendelsen til Vestre Landsret, oplyser Østjyllands Politi.

Blandt andet har politiet rejst sigtelse efter straffelovens voldtægtsbestemmelse, og det er oplyst, at der skal være tale om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Ifølge sigtelsen skulle manden ved overgrebet have slået kvinden i ansigtet og taget fat om hendes hals. Derefter har han angiveligt truet hende for at forhindre hende i at gå til politiet.

På Twitter oplyser politiet, at den 22-årige delvist har erkendt sig skyldig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: