22-årig fængslet for knivdrab

En 22-årig mand er i et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for drab.

Følg Krimi

En 40-årig mand er natten til tirsdag blevet dræbt i Aalborg med flere knivstik.

Drabet er begået i en lejlighed på Gundorfslund, og en 22-årig mand, der mistænkes for drabet, blev straks anholdt.

Tirsdag eftermiddag blev den mistænkte fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg og varetægtsfængslet i fire uger.

Det var lidt før klokken tre tirsdag morgen, at en kvinde ringede til Nordjyllands Politi og fortalte om et slagsmål og knivstik.

Da betjentene nåede frem, fandt de en 40-årig mand med flere knivstik. Han blev erklæret død på stedet, fortalte politiet tidligere tirsdag i en pressemeddelelse.

Den nu fængslede mand og den 40-årige var bekendte, og begge er fra lokalområdet.

Hvilken relation kvinden, der ringede om forbrydelsen, har til mændene, ønsker politikommissær Henrik Staal ikke at sige.

Slagsmål før knivdrab

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+