En mand på 22 år er mandag omkring kl. 13.30 kørt galt på en hovedvej mellem Præstø og Faxe med alkohol i blodet og tyvekoster i bilen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ekstra Bladet.
- Han er ikke kommet noget til, men han blev taget med tyvekoster i bilen, som han ikke helt kan gøre rede for, siger vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
Ifølge naboerne var politiet og ambulancen hurtigt ude ved bilen, der var kørt af en vejen i et sving. Bilen var endt med hjulene i vejret, efter den havde slået kolbøtter.
Politiet eftersøgte området med hunde for eventuelle tyvekoster, der kunne være røget ud af bilen under ulykken.
Den 22-årige blev kørt til tjek på Køge Sygehus efter ene-ulykken, men er blevet udskrevet igen, og er blevet sigtet for spirituskørsel.