23-årig mor forsvandt med sit spædbarn

En 23-årig kvinde forsvandt i går fra sin bopæl i nedtrykt tilstand med sit spædbarn, men hun er nu genforenet med familien

En ung mor forsvandt i går med sit spædbarn i nedtrykt tilstand.

Familien efterlyste hende siden til politiet, som nu har fundet hende en god behold.

- Kvinden er hjemme igen med sin familie, og alle er i god behold, oplyser vagtvhefen ved Københavns Politi.

Hele torsdag eftermiddag og fredag morgen var kvinden væk. På det tidspunkt fortalte politiet følgende:

- Hun forsvandt fra sin bopæl på Amager i går ved en 16-tiden. Siden har vi sporet hendes mobil i Vordingborg-området omkring klokken 21:30, men derefter stoppede sporet, fortalte den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Henrik Moll.

Den 23-årige kvinde forlod Amager i går i sin sorte Citroën C1, hvor hun havde sin 5 måneder gamle baby med.

- Vi håber ikke, vi skal frygte for barnets sikkerhed, men siden hun forlod stedet i nedtrykt tilstand, vil vi meget gerne have fat i hende, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Fredag morgen omkring klokken lidt i ni blev hun endelig genforenet med familien, og der var ikke sket hende eller barnet noget.