23-årig sigtet: Mand og to unge kvinder dræbt i trafikulykke

Sydøstjyllands Politi har nu fået klarhed over begivenhederne ved fredagens voldsomme trafikulykke

(Foto: Anders Brohus)
(Foto: Anders Brohus)
Følg Krimi

Motorvejen E45 var fredag afspærret i timevis, efter en alvorlig ulykke, der endte med at koste tre mennesker livet.

Politiet havde fredag ikke umiddelbart overblik over, hvorvidt nogen kunne bebrejdes for hændelsen, men det har de nu indtil videre konkluderet, at en 23-årig lastbilschauffør kan.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser, tyder det på, at den 23-årige chauffør, der kørte i en lastbil med sættevogn, overså, at trafikken foran ham holdt stille i begge retninger på grund af et færdselsuheld længere fremme på vejen.

Han nåede derfor ikke at bremse op, og han påkørte efterfølgende en bil, der holdt stille i 1. vognbane, hvorefter han trak over i anden vognbane og ramte en anden personbil. I bilen sad to kvinder på henholdsvis 21 og 19 år. Begge kvinder, der begge var fra Vejle, blev dræbt som følge af påkørslen.

Ud over de to kvinder, døde også en 54-årig mand fra Esbjerg. Manden var passager i en bil i 1. vognbane, og han døde efter den første påkørsel.

Den 23-årige mand er efterfølgende blevet sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse.

Ud over de tre omkomne, er fire personer kommet alvorligt til skade og er fortsat indlagt på sygehuset. Ingen af dem er dog i livsfare. Endelig har fire personer været behandlet på sygehuset med lettere kvæstelser.

Sydøstjyllands Politi skal fortsat efterforske sagen nærmere for at klarlægge de nærmere omstændigheder for den tragiske ulykke. Det skal blandt andet ske ved afhøring af vidner og undersøgelser af de implicerede biler.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+