23-årig stukket med kniv på bar i København

Der er ingen anholdt i sagen

En 23-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv på LA Bar på Gammel Mønt i København.

Det oplyser central efterforskningsleder Espen Godiksen fra Københavns Politi.

Offeret blev stukket i armen og er uden for livsfare.

Der er foreløbig ingen anholdt i sagen.