Nordjyllands Politi efterlyser 24-årige Nanna, som søndag klokken 16.50 forsvandt fra psykiatrisk afdeling i Brønderslev.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den 24-årige kvinde er ifølge Nordjyllands Politi i en psykisk sårbar situation, hvilket giver anledning til bekymring.
- Vi har en formodning om, at hun befinder sig i Brønderslev midtby, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Rene Kortegaard til Ekstra Bladet.
Han tilføjer, at de altså ikke er bange for, at hun befinder sig udenfor i frostvejret.
Ved du noget?
Nanna beskrives som 165 centimeter høj og meget tynd. Hun har langt brunt hår og blå øjne og er iført sorte bukser, sorte halvstøvler, sort lang jakke med indbygget lygte samt sorte handsker.
Har du set hende, eller ved du, hvor hun er, beder Nordjyllands Politi dig kontakte dem hurtigst muligt på 114.