Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)
En mand er blevet stukket ned ved Tagensvej 183 i København NV, bekræfter Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.
- Vi kan bekræfte, at der er en mand, der er blevet kørt til Rigshospitalet. Han er til undersøgelse nu, og var ved bevidsthed, fortæller vagtchef Michael Andersen til Ekstra Bladet.
Den centrale efterforskningsleder, Kenneth Jensen, tilføjer til Ritzau:
- En gruppe på 8-10 personer kommer kørende i to-tre biler og overfalder ham med slag, spark og knivstik, siger han.
Vidne: Det tog ét minut
Ekstra Bladet har talt med et vidne, der var til stede under hele knivstikkeriet. Han fortæller, at alle gerningsmændede var maskerede.
- Jeg troede først, at det var for sjov, men da det gik op for mig, at det ikke var, hoppede jeg ud af billen og råbte: stop, siger vidnet til Ekstra Bladet.
Han ikke har lyst til at stå frem af frygt for sin egen sikkerhed.
- De stak den forurettede mindst fire gange med kniven. Det tog ét minut, og så kørte de væk igen.
- Man skulle tro, at vi levede i en film. Jeg har stadig blod på skoene, siger en tydeligt rystet mand, der efterfølgende afgav sin forklaring til politiet.
Forurettede er stabil
Politiet modtog anmeldelsen 17:59 mandag aften.
Politiet kender endnu ikke motivet. Politiet har stadig ikke bekræftet, hvor mange knivstik den forurettede blev ramt af. Til gengæld melder politiet, at den forurettedes tilstand er stabil.
Tagensvej er stadig åben for trafik.
Hvis du har set eller hørt noget i forbindelse med knivstikkeriet, vil politiet meget gerne høre fra dig på 114.
Opdateres...
Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)