25-årig forsøgt dræbt: Nu efterlyser politiet denne mand

Den 34-årige Ali Kachach efterlyses i forbindelse med skudepisode i Aalborg i sidste uge

Politiet opfordrer den 34-årige til selv at melde sig. Foto:politiet
Politiet opfordrer den 34-årige til selv at melde sig. Foto:politiet
Følg Krimi

Nordjyllands Politi efterlyser nu en lokal mand, der er mistænkt i forbindelse med en skudepisode, som fandt sted den 13. oktober i Aalborg. Her blev en 25-årig mand, omkring kl. 01.40, ramt af flere skud på Skydebanevej i Aalborg.

Den 25-årige er uden for livsfare.

En anholdt
Siden skyderiet har Nordjyllands Politi efterforsket sagen som forsøg på manddrab, og politiets efterforskere har i den forbindelse søgt intensivt efter to mænd, hvor af en nu er anholdt.

Den anden er dog fortsat på fri fod, selv om politiet kender hans identitet.

- Han har ikke ønsket at tale med os, selvom han gennem sin forsvarer er klar over, at vi søger ham. Og derfor efterlyser vi ham nu i offentligheden med navn og med billede, siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Stig Lundbo.

Mand ramt af flere skud på Skydebanevej

Der er tale om en efterlysning af den 34-årige Ali Kachach. Politiet opfordrer manden til at melde sig selv, men hvis man har oplysninger om hans opholdssted eller har andre relevante oplysninger i sagen, så skal man ringe til Nordjyllands Politi på 114.

Kan være banderelateret
Nordjyllands Politi understreger, at man ikke skal forsøge at pågribe eller tilbageholde den 34-årige af egen drift.

Ifølge en pressemeddelelse efterforsker politiet stadig flere teorier i forhold til baggrunden for skyderiet i sidste uge. Det 25-årige offer flygtede selv i sin bil fra gerningsstedet, men har overfor politiet ellers ikke været særligt meddelsom i den indledende efterforskning.

I starten lød det fra politiet, at skyderiet ikke er banderelateret. Men nu lyder det i en pressemeddelelse at man ikke kan afvise, at episoden kan have relationer til bandemiljøet.

Tidligere dømt for drabsforsøg
Den 34-årige kendt af politiet. Han er tidligere dømt for drabsforsøg og våbenbesiddelse i forbindelse med et skyderi kun få kilometer fra den gade, hvor den 25-årige i sidste uge blev skudt.

Her blev Ali Kachach ved Byretten idømt seks års fængsel for et skyderi på Reberbangade mellem flere personer.

Ifølge byretsdommen rettede Ali Kachach en pistol mod hovedet på en uidentificeret person og forsøgte at affyre pistolen. Men han kunne ikke få den til at virke.

Under retsmødet kom det frem, at over otte personer var involveret, og at motivet var en personlig konflikt mellem medlemmer af Bandidos og figurer fra indvandrermiljøet i Aalborg.

Ali Kachach ankede dengang dommen til Landsretten, som i 2011 i stedet valgte at skærpe straffen til syv års fængsel, fordi skyderiet fandt sted på offentlig vej.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+