En 25-årig mand er mandag blevet anholdt og sigtet for drab i forbindelse med en skudepisode ved Krebsdammen i Herlev 7. december 2021.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse tirsdag morgen.
Natten til 7.december stoppede en skudsåret mand en privat bilist på Ringvej 4 ved Krebsdammen i Herlev. I samme område fandt politiet kort efter liget af en 21-årig ung mand, som var blevet skudt i hovedet.
- Anholdelsen sker på baggrund af omfattende efterforskning. I den forbindelse har vi blandt andet opfordret offentligheden til at komme med oplysninger om et køretøj, som blev fundet i nærheden af gerningsstedet.
- Den opfordring har flere borgere fulgt, og det vil vi gerne sige tak for, udtaler vicepolitiinspektør Peter Malmose i pressemeddelelsen.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag.
Artiklen fortsætter efter billederne ...
Opgør i bandemiljøet
I forbindelse med grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden begære lukkede døre, og derfor kommenterer Københavns Vestegns Politi ikke efterforskningen yderligere på nuværende tidspunkt, skriver de.
Drabsofferet var en 21-årig mand. En 25-årig mand blev ligeledes skudt i hovedet under episoden 7. december 2021, men overlevede.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skete drabet i forbindelse med et internt opgør i bandemiljøet. På trods af at det faldt sammen med en række skyderier i konflikten mellem NNV og Söderkulla, har drabet efter sigende intet med den konflikt at gøre.
Ekstra Bladeth ar tidligere skrevet om de mange brutale skyderier, der fandt sted i december. Læs mere her(+)
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Tre bander kæmper om magten i Odenses kriminelle underverden. Hør mere i ugens udgave af 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app.