26-årig fremstilles: Sigtet for drab på nabo

En mand blev dræbt efter et slagsmål i en opgang og på gaden i Albertslund

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En 26-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup torsdag eftermiddag og sigtes for drab.

Han blev anholdt i går klokken 19.06,  da en mand blev alvorligt såret af knivstik i forbindelse med et slagsmål i Albertslund. Han afgik senere ved døden.

Grundlovsforhøret starter klokken 13.15.

Poiltiet anholdt en mand umiddelbart efter knivstikkeriet. Foto: Kenneth Meyer
Poiltiet anholdt en mand umiddelbart efter knivstikkeriet. Foto: Kenneth Meyer

- Det er en overbo, der kommer op at skændes med underboen, og det ender så ude på gaden, hvor den ene bliver stukket, formentlig med en kniv, fortalte politiets vagtchef, Brian Holm, onsdag aften.

Underboen, der blev stukket, blev bragt til Rigshospitalets traumecenter og døde natten til torsdag af sine kvæstelser. Overboen, der er midt i 20'erne, er anholdt.

Dykkere i vandet
Vagtchefen fortalte efter midnat natten til torsdag, at politiet efter kontroversen havde dykkere i kanalen i Albertslund for at lede efter gerningsvåbnet, men uden held.

Her var Ekstra Bladets mand på pletten.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Senere sagde vagtchefen, at dykkerne var stoppet, men ville komme igen i morgen tidlig.

- Vi skal have fundet det, vi leder efter, sagde han.

Torsdag omkring klokken 10.30 står Hjemmeværnet og bevogter stedet, mens der ventes på dykkerne.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvad de to mænd kom op at skændes om.

Vagtchefen ønsker desuden ikke at oplyse den afdøde mands alder, da de pårørende ikke er underrettet.