Brandvæsnet i den amerikanske storby Los Angeles er massivt til stede ved en skole, hvor 17 børn og ni voksne er kommet til skade efter at være kommet i kontakt med flybrændstof.
Det skriver brandvæsnet på Twitter.
Et fly, der skulle til at lande i den store Los Angeles-lufthavn LAX, dumpede en mængde brændstof, som efterfølgende har ramt legepladsen på Park Avenue Elementary School i Cudahy-kvarteret.
70 brandmænd og redningsfolk behandler i øjeblikket de 23 tilskadekomne på stedet. Ingen af de tilskadekomne er blevet kørt på hospitalet.
Brandvæsnet har nu bekræftet, at væsken var flybrændstof.