27-årig mand skuddræbt: Naboer i chok

Kvinde set komme løbende skrigende ud kort efter at 27-årig mand blev dræbt af skud

Video: Kenneth Meyer og Bjørn Nielsen/Byrd
Følg Krimi

Det var tæt på, at en mor aldrig havde fået sin søn med sig ud af opgangen på Gyngemose Parkvej i Søborg, da hun lørdag kort efter middag ville væk fra stedet, hvor en 27-årig mand fredag aften blev dræbt af skud.

Drengen nægtede at komme ud. Og selv om to teenagepiger gjorde, hvad de kunne, for at lokke ham, så blev han ved med at stå og klamre sig til et dørhåndtag ind til en bolig inde i opgangen.

- Vi vil bare lidt væk. Vi trænger til at komme væk fra det hele. Det har været utrolig tæt på, siger moren, da det lykkedes hende til sidst at få drengen med sig. Han var helt askegrå i ansigtet og lignede en, der var i chok.

Politiet holdt fredag aften området omkring den skuddræbtes bil afspærret i en del timer. Ambuilancen blev set køre derfra stille og roligt. Foto: Kenneth Meyer
Politiet holdt fredag aften området omkring den skuddræbtes bil afspærret i en del timer. Ambuilancen blev set køre derfra stille og roligt. Foto: Kenneth Meyer
 

Mange var hjemme
Og chokeret er mange i boligblokken, fortæller en beboer, der bor i stuelejligheden lige ud til stedet, hvor den 27-årige sad i sin Audi, da der blev skudt ind gennem den bagerste siderude i bilen.

Sådan så det ud, da politiet fredag aften undersøgte den skuddræbtes bil, der holdt med lys på i flere timer, inden den blev fjernet. Skuddene ser ud til at være gået ind gennem den bagerste siderude. Privatfoto
Sådan så det ud, da politiet fredag aften undersøgte den skuddræbtes bil, der holdt med lys på i flere timer, inden den blev fjernet. Skuddene ser ud til at være gået ind gennem den bagerste siderude. Privatfoto
 

- Vi havde gæster. Som havde små børn med sig. Vi sad heldigvis i den modsatte ende af lejligheden, der vender væk fra p-pladsen, siger beboeren, der gerne vil være anonym af frygt for at blive blandet ind i sagen. Ekstra Bladet kender dog vedkommendes fulde identitet.

Han fortæller endvidere, at han kendte den afdøde perifært. Han anslår, at den 27-årige flyttede ind sammen med sin kæreste for et halvt års tid siden.

Politiet er til stede ud for gerningsstedet i en periode for at genskabe trygheden. Foto: Anthon Unger
Politiet er til stede ud for gerningsstedet i en periode for at genskabe trygheden. Foto: Anthon Unger
 

- Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt mødte ham på p-pladsen. Han holdt altid på den p-plads, som jeg gerne ville have. Jeg kan huske, at jeg en dag sagde til ham 'sikke en fed bil, du har'. Han nikkede og så ud som om, at han ikke helt forstod, hvad jeg sagde, siger han til Ekstra Bladet

Hjerteskærende skrig
De fleste vinduer står åbne ud til stedet, hvor den 27-årige blev skudt ved 19-tiden aftenen før. På et tidspunkt, hvor de fleste sad og spiste aftensmad.

De fleste var hjemme, da skudattentatet fandt sted. Dagen derpå har naboer spærret gerningsstedet af og sat et lille lys op til ære for den afdøde. Foto: Anthon Unger
De fleste var hjemme, da skudattentatet fandt sted. Dagen derpå har naboer spærret gerningsstedet af og sat et lille lys op til ære for den afdøde. Foto: Anthon Unger
 

Flere beboere fortæller uafhængigt af hinanden, hvordan de kunne høre de hjerteskærende skrig fra en kvinde, der kom løbende ud og opdagede, hvad der var sket.

Da politiet ankom, tog en betjent sig af hende.

Skudt tre gange
Både skrigene, men også de skud, der blev affyret, sendte ekko i alle retninger på en måde, så man helt blev i tvivl om, hvor mange gange der blev skudt, fortæller beboere. Og selv om politiet endnu ikke har bekræftet dette, taler flere om, at der blev skudt tre gange.

- Jeg er simpelthen så chokeret. Og der er en meget trykket stemning blandt alle. Det er kommet så tæt på, siger en mand, der hænger ud af et vindue i første sals højde. Han præsenterer sig som medlem af afdelingsbestyrelsen.

Han har taget initiativ til at spærre den p-plads af med minestrimmel, hvor den 27-årige blev skudt. Og så er der sat et lille lys op til ære for den dræbte.

Politiet fandt sent fredag aften en hvid Mercedes SUV, der var sat i brand ved Hvidegårdsparken 88 i Lyngby. Foto: Kenneth Meyer
Politiet fandt sent fredag aften en hvid Mercedes SUV, der var sat i brand ved Hvidegårdsparken 88 i Lyngby. Foto: Kenneth Meyer
 

Der er endnu ingen anholdt som mistænkt for skuddrabet, erfarer Ekstra Bladet. Københavns Vestegns Politi fortæller til Ekstra Bladet, at skuddrabet lader til at være et målrettet attentat.

Det samme har et par betjente fra lokalpolitiet fortalt de beboere, som har besøgt den mobile politistation, der er sat op tæt på gerningsstedet.

Den vil forblive på stedet indtil i aften klokken 22, inden der tages stilling til, om den skal sættes op igen søndag.

Mand dræbt i skyderi

27-årig skuddræbt: Efterforsker udbrændt bil

27-årig dræbt: Politiet beder om hjælp

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers