37-årig mand ville kvæle samlever

Ifølge anklager skulle der fire mænd til at stoppe 37-årig i at kvæle sin samlever tæt ved Tarm i Vestjylland

Følg Krimi

En 37-årig mand blev søndag varetægtsfængslet i knap fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Manden er sigtet for et drabsforsøg tæt ved Tarm i Vestjylland, efter at have taget kvælertag på sin samlever.

Det oplyser Ulrik Panduro, der er specialanklager ved anklagemyndigheden ved Midt og Vestjyllands politi. Han mødte som anklager i retten.

Klokken 04.52 søndag morgen blev politiet kaldt ud på Nørre Grenevej i Hoven på en parkeringsplads.

Den 37-årige mand forsøgte angiveligt at kvæle sin 46-årige kvindelige samlever, men det lykkedes vidner at stoppe ham.

- Mens han gør det, siger han blandt andet, at han ønsker at slå hende ihjel, siger Panduro om episoden.

- Det er så voldsomt, at han stopper ikke af sig selv. Der kommer en kvinde, der forsøger at skille dem ad, men det kan hun ikke, tilføjer han.

Det krævede yderligere fire mænd at få de to personer skilt ad. Da det skete, var kvinden ikke ved bevidsthed.

Det kom hun dog kort tid efter. Hun blev efterfølgende kørt til sygehuset med en ambulance, oplyser anklageren.

Den 37-årige mand skal sidde fængslet frem til 7. juli. Han nægter sig skyldig i drabsforsøget, men han kærede ikke varetægtsfængslingen.

Tarm ligger syd for Skjern.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter