38-årig lokkede med slik og forgreb sig på fem børn

En mand fra Fredericia er blevet idømt to og et halvt års fængsel for seksuelle overgreb på flere drenge

Følg Krimi

Retten i Kolding har onsdag idømt en 38-årig mand fra Fredericia to år og seks måneders fængsel for en række seksuelle overgreb på fem drenge i alderen 12 til 14 år.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Pædofildømt mand viftede med gratis tivoli-billetter: Forældre skræmte fra vid og sans

Manden forgreb sig på drengene i perioden 2008 til 2015. Han fik kontakt til flere af børnene ved at lokke med slik, penge eller alkohol.

I et enkelt tilfælde udgav den 38-årige sig for at være en pige på Facebook, og på den måde fik han kontakt til et af sine ofre.

- Det er en alvorlig sag, hvor han i fem af forholdene er dømt for med sin fysiske og psykiske overlegenhed at have begået overgreb i en række tilfælde mod i alt fem drenge, siger anklager Helle Kaad Iversen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

- Overgrebene omfatter samleje, andre former for seksuelle forhold samt blufærdighedskrænkelse, siger hun.

Den 38-årige kommer fra Fredericia og er onsdag dømt for i alt syv forhold.

Et af disse har han delvist erkendt under retssagen.

Foruden dommen på to år og seks måneders fængsel skal manden betale en erstatning på 135.000 kroner.

En tredje konsekvens af dommen er, at han fremover ikke må være sammen med børn under 18 år, og han må ikke kontakte børn på internettet.

Manden udbad sig betænkningstid efter dommen og blev straks varetægtsfængslet.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.