43-årig politimand dræbt i Göteborg: Jagtede fire røvere

Han blev ramt af en bil under jagten

Følg Krimi

En 43-årig politimand er lørdag formiddag blevet dræbt af en bil i Göteborg.

Ulykken skete da betjenten jagtede de mænd, som 11 minutter forinden havde røvet en butik.

– Han havde svære kvæstelser og blev kørt til Sahlgrenska Sygehus, hvor han afgik ved døden, siger polititalsmanden Christer Fuxborg.

- De pårørende er underrettet, oplyser han.

Cirka kl. 09.30 fik politiet overfaldsalarm fra en tips- og tobaksforretning på Kaggeledstorget i Göteborg, Sveriges næststørste by.

Det viste sig at være et røveri begået af i alt fire mænd, som var maskerede og bevæbnede.

Det tragiske dødsfald skete under jagten, hvor røverne efter en kort biljagt forsøgte at flygte til fods over den bynære og meget trafikerede E20-motorvej.

Her fulgte politimanden dem til fods, da han blev påkørt af en sagesløs bilist, som gik i chok.

- Vi var lige i hælene på de her personer, som løber ind på E20 og i den forbindelse rammes han af en bil, siger Christer Fuxborg.

En politi-helikopter deltog i jagten. Den landede på motorvej E20 for at assisterede betjente fra de kørende patruljevogne.

De i alt fire røvere er anholdt.

I første omgang blev tre pågrebet. Den fjerde blev anholdt en halv time senere end de andre. Politihunde deltog i at få færten af ham. Hunde fandt et våben, der formodes at være brugt under forbrydelsen.

Svensk politi er bestyrtet over hændelsen, og især sørger medarbejderne hos Polisen i Göteborg.

Vidner til ulykken, herunder politifolk, som ydede førstehjælp - får krisehjælp, og det samme får de efterladte.

- Tragisk og ufatteligt at livet er sluttet for en af vore medarbejdere siger regionspolitichef Claes Friberg ved et pressemøde kl. 14.35.

- I sin iver for at gøre et godt job, udsatte han sig selv for fare – hvad vi ofte gør  - og han afgår han ved døden, siger den meget bedrøvede politichef.

- Han var en erfaren og dygtig politimand, siger Claes Friberg.

Politimanden blev erklæret død fra sygehuset kl. 11.30.

Svensk politi har ikke offentliggjort oplysninger om gerningsmændenes alder, etnicitet eller andet - heller om, hvorledes de forholder sig til en sigelse.

Det er endnu uklart, om røverne fik noget med sig fra forretningen.

Trafikken i Göteborg var indtil lørdag midt på eftermiddag svært påvirket at politiets afspærringer.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.