44-årig fængslet for at snyde staten for 225 millioner

En politiaktion onsdag morgen har ført til flere anholdelser i sag om hvidvask, hæleri, skatte- og momssvig

Følg Krimi

En 44-årig mand er onsdag aften blevet varetægtsfængslet til den 4. januar i en sag om moms- og skattesvindel for omkring 225 millioner kroner.

Sammen med tre andre mænd blev han onsdag morgen anholdt i en koordineret politiaktion på otte forskellige adresser rundt om på Sjælland.

Foruden skatte- og momssvig handler sagen om hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

- Det er en alvorlig sag, og det er virkelig mange penge, der er gået igennem systemet her.

Det sagde Peter Reisz, der er vicepolitiinspektør og leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi, til Ritzau tidligere onsdag.

Ifølge sigtelsen skal mændene gennem flere selskaber have udstedt eller fået udstedt falske fakturaer for knap 350 millioner kroner, og dermed snydt statskassen for knap 70 millioner kroner i moms og næsten 164 millioner i skat.

I pressemeddelelsen tidligere onsdag fremgik det, at politiet ved onsdagens politiaktion fandt et større pengebeløb, kryptovaluta, dyre designer-effekter og digitale enheder'.

Ifølge Peter Reisz er det langtfra ofte, at politiet har sager med beløb af denne størrelse.

- Vi har få sager, hvor de er oppe i de her store pengebeløb. Det er ikke så ofte, at vi arbejder med det, siger han.

Ifølge Københavns Politi blev aktionen onsdag gennemført i samarbejde med en række myndigheder såsom Skattestyrelsen, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), der også kaldes Bagmandspolitiet.

De fire mænd, der blev anholdt ved politiets aktion. De anholdte er mellem 21 år og 50 år.

Tre af dem blev løsladt i løbet af onsdagen. Den 44-årige, som politiet mener er bagmand i sagen, blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Han nægter sig skyldig.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?