44-årig kvinde kvalt: Fængslet logebror stadig indlagt

Det har ikke været muligt at afhøre 54-årig mand, der er sigtet for at kvæle kvinde

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Manden, der er sigtet for at kvæle en 44-årig kvinde i Holte, har accepteret en frivillig fristforlængelse. Det oplyser anklager ved Nordsjællands Politi Sophie Gade til Ekstra Bladet.

Den 54-årige, der arbejder som konsulent og har været med i en loge, skulle have været for en dommer i Retten i Lyngby i dag, men det retsmøde blev altså aflyst.

 

Ved grundlovsforhøret i februar blev han varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling, og der er han stadig.

- Han har erklæret sig indforstået med at sidde varetægtsfængslet i fire uger mere. Det er fortsat i surrogat, lyder det fra anklageren.

Blev kvalt
Hun tilføjer, at det ikke har været muligt at afhøre manden siden grundlovsforhøret, hvor han ifølge sin forsvarsadvokat erkendte de faktiske omstændigheder.

Ved det retsmøde var han ikke i stand til at afgive forklaring.

Sagen startede som et drabsforsøg, da manden 2. februar selv ringede 112, hvorefter kvinden blev hentet af en ambulance på deres fælles bopæl i et kompleks i Holte.

Kvinden var blevet kvalt og to dage senere døde hun på hospitalet.

Den sigtede er beskyttet af et navneforbud. Det gælder også den nu afdøde - en 44-årig kvinde med pakistanske rødder.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har både gerningsmand og offer boet på adressen i det populære lejlighedskompleks siden 2015.

Den 54-årige mand fra Holte er varetægtsfængslet for at kvæle en 44-årig kvinde. Privatfoto Krimi Logebror sigtet for at kvæle kvinde

Krimi Efter drab: Fortvivlet kvinde vidste ikke, kæreste var fængslet