Annonce:
Annonce:

45-årig frikendt for chikane af Sikandar Siddique

Retten vurderede ikke, at der var tale om et strafbart forhold, da den 45-årige råbte efter Sikandar Siddique. Han blev dog dømt for en række andre forhold

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En 45-årig mand, der var tiltalt for otte forskellige forhold, er ved retten i dag blevet frikendt for chikane mod folketingsmedlem og politisk leder af partiet Frie Grønne, Sikandar Siddique.

Sagen blev indledt 9. august, hvor Sikandar Siddique selv vidnede, ligesom den 45-årige, der tidligere var medlem af Stram Kurs, afgav forklaring i sagen.

Episoden mellem de to parter fandt sted ved Folketingets åbning i 2019, hvor den nu frikendte mand i det forhold, der var udstyret med en tshirt og et banner med teksten 'FUCK ISLAM', blandt andet råbte:

'Sikandar, din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark' og 'Pak dit lort og skrid hjem og pak din familie med, de er ikke velkommen her', da politikeren i frokostpausen på åbningsdagen skulle følge sine forældre ud til en taxi.

Annonce:

Hverken forsvareren eller anklageren var uenige om, hvad der blev sagt til Sikandar Siddique, eftersom hele optrinnet blev filmet af både den 45-åriges meddemonstranter og politikerens særlige rådgiver.

De var til gengæld uenige om, hvorvidt råbene faldt mod Sikandar Siddique som myndighedsperson, som tiltalen lød på. Anklageren mente, at der var tale om chikanøs adfærd, men det fandt retten ikke, at der var tale om i en sådan grad, at det var strafbart, og vurderede at mandens ytringsfrihed vægtede højere.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Vermund inddraget
I den afsluttende tale inddrog forsvareren Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

Mere præcist en kommentar hun for nylig skrev på Facebook til en anden bruger.

’Han (Sikandar Siddique, red) skal overhovedet INTET bestemme den nar, han kan drage ned til sine muslimske venner,’ skrev brugeren på Facebook.

Annonce:

Den kommentar kvitterede Pernille Vermund med et kort ’Enig!’, og udvekslingen mener den 45-åriges forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen, er ’stort set det samme’, som råbene foran Christiansborg.

I samme forsvar lød det, at det generelt er 'anderledes' for politikere, for hvem det 'går hårdere for sig'.

Dømt for fornæmelser og slagsmål
Den tiltalte mand slap dog ikke helt, da sagen i dag blev afsluttet. Han blev dømt skyldig for seks forhold.

Det drejer sig om tre tilfælde af besiddelse af peberspray og et tilfælde af våbenbesiddelse, hvor politiet fandt en foldekniv i hans bil.

Han er desuden blevet kendt skyldig i at indlade sig i et slagsmål med journalist Knud Meldgaard, da de to røg i karambolage ved Eigtveds Pakhus, på dagen hvor Inger Støjberg modtog sin dom i Rigsretten, og for ved en episode på Blågårds Plads at have råbt 'Københavns Politi er nogle fucking klamme pansersvin, jeg håber I dør' til betjente, der var til stede ved den 45-åriges demonstration, hvor der blandt andet blev brændt koraner af.

Annonce:

I samme sag var manden tiltalt for at have skubbet en kvinde i brystet, men også her vurderede retten, at der ikke var tale om en strafbar handling.

Anklagemyndigheden gik efter en tillægsstraf til den 45-årige, der i øjeblikket afsoner en dom på tre måneders fængsel for vold mod sin egen far. Det afviste retten.

Den 45-årige modtog dommen på stedet.

Det vidste du ikke: Søren Papes vilde fortid

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: