En lastbilchauffør blev fundet død i sin lastbil tirsdag formiddag.
Lastbilen holdt parkeret på parkeringspladsen ved et transportcenter i Køge.
Manden blev fundet siddende i lastbilen klokken 10.15, og en akutlæge ankom med en ambulance til stedet kort efter og erklærede manden død.
Der er tale om en 47-årig mand fra Estland, og lastbilen var ligeledes på estiske plader.
Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker nu omstændighederne bag dødsfaldet, hvor der vil blive foretaget et ligsyn for at udelukke, at der er sket noget kriminelt.
- Den bliver behandlet som en dødfunden, og det efterforskes derfor videre, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen til Ekstra Bladet sent tirsdag aften.
De pårørende er underrettet.