48-årig fundet såret og blodig på skovsti: Fortsat i kritisk tilstand

Tirsdag formiddag blev en 48-årig mand fra Holbæk fundet blødende på en skovsti i Knudskoven. Ti timer senere er han fortsat i kritisk tilstand

Følg Krimi

Tirsdag formiddag omkring klokken 11.15 gjorde et par på gå tur et uhyggeligt fund på en sti i Knudeskoven i Holbæk.

På skovstien lå en 48-årig mand fra lokalområdet, hårdt såret af knivstik.

Den 48-årige mand blev fragtet til Rigshospitalets Traumecenter. 10 timer efter den 48-årige mand blev fundet, er han fortsat i kritisk tilstand, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen, til Ekstra Bladet.

- Han er blevet opereret her til aften. Hans tilstand er fortsat kritisk, men stabil. I forbindelse med knivstikkeriet har vi konstateret, at ofret mangler sin pung og telefon og vi arbejder derfor ud fra en teori om, at han har været udsat for et røveri, oplyser vagtchefen.

Inden den 48-årige mand blev overført til Rigshospitalet, nåede politiet at snakke med ham, og han beskriver sin gerningsmand som værende en mand, østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 190 centimeter høj og kraftig af bygning.

Han havde flammer tatoveret på den venstre underarm og var iført en mørk jakke med mærke på ryggen, mørk undertrøje og mørke bukser.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der enten har set noget eller som ud fra signalementet kan give oplysninger til sagen.

Ring til politiet på 114.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag