5-årig kan blive forældreløs: Faren fra motorvejsdrabet risikerer aldrig at vågne

En tysk mand risikerer aldrig at vågne fra det koma, han blev lagt i, efter familie blev ramt af sten

En mor mistede livet og hendes mand blev livsfarligt kvæstet, da en eller flere ukendte gerningsmænd kastede tunge sten ud fra denne motorvejsbro på Fyn. Politiet fortæller, at faren måske aldrig vågner igen. (Foto: Screendump: Ritzau video)
En mor mistede livet og hendes mand blev livsfarligt kvæstet, da en eller flere ukendte gerningsmænd kastede tunge sten ud fra denne motorvejsbro på Fyn. Politiet fortæller, at faren måske aldrig vågner igen. (Foto: Screendump: Ritzau video)
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 36-årig tysk far har i to uger ligget i koma, efter familiens bil blev ramt af en 30 kilo tung flise smidt fra en motorvejsbro på Langesøvej nord for Skallebølle på Fyn. Nu fortæller politiet, at han er i så kritik tilstand, at han risikerer aldrig at vågne igen. Det skriver Fyens.dk.

- Der er ingen umiddelbare tegn på, at man på sygehuset vil prøve at vække ham i nærmeste fremtid, siger efterforskningsleder Michael Lichtenstein fra Fyns Politi til Fyens.dk.

Tilbage står en bare 5-årig dreng, som mistede sin 33-årige mor, der sad på bagsædet og blev dræbt på stedet, da flisen ramte. Drengen selv fik kun mindre overfladiske skader.

- Ud over at vi er bekymret for mandens velbefindende vil vi også gerne tale med ham, hvis han skulle have set noget på motorvejsbroen umiddelbart inden ulykken. Men det er der desværre ikke tegn på, at vi kommer til i nærmeste fremtid, siger Michael Lichtenstein.

Kan blive dobbeltdrab
Siden ulykken den 21. august har politiet efterforsket episoden som en drabssag, og man vil nu ikke afvise, at der kan være tale om, at det ender med en dobbeltdrabssag, hvis faren også dør.

Efter en længere efterforskning har Fyns Politi nu fundet frem til, hvor den betonblok, der ramte bilen stammer fra en byggeplads ved Tarup Centeret i det nordvestlige Odense.

Politiet mener, at de to betonblokke, der blev smidt ud fra motorvejsbroen, er blevet stjålet fra det område, som er markeret med den røde streg. (Foto: Politifoto)
Politiet mener, at de to betonblokke, der blev smidt ud fra motorvejsbroen, er blevet stjålet fra det område, som er markeret med den røde streg. (Foto: Politifoto)

- Vi ved med sikkerhed, at der mangler et sæt IBF Danblok Type 2 hjørnesten som dem, der blev smidt ned på motorvejen, fra byggepladsen. Det er dels henvendelser fra borgerne, dels vores efterforskning, der har ført os på det spor, siger politikommisær Michael Lichtenstein i en pressemeddelelse.

Politiet efterlyser stadig vidner i sagen.

- Vi har brug for offentlighedens hjælp til at finde ud af, hvornår de to blokke blev fjernet fra stedet. Har nogen set mistænkelige personer omkring byggeriet mellem den 14. juni og 21. august – eller set nogen læsse betonblokke op på en trailer eller måske ind i en bil, så vil vi meget gerne høre om det, siger Michael Lichtenstein.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.