En mor og en far i Brasilien undrede sig over, at deres fem-årige datter pludselig ikke havde lyst til at komme til undervisning i den lokale kirke længere.
Da de opdagede, hvad der var galt, slog de alarm og kontaktede politiet. Det skriver flere lokale og engelske medier.
En 54-årig præst er nu blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget den kun fem år gamle pige, og det er angiveligt det, hun har forsøgt at tegne - og det var derfor, at hun ikke ville være i kirken mere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Pludselig var hun bange for sin far
Udover at pigen ikke ville til undervisning, begyndte hun at opføre sig underligt. Hun var meget ked af det og var pludselig bange for sin egen far.
Derfor opsøgte forældrene en psykolog, der ud fra deres beskrivelse fik en mistanke om, at hun var blevet seksuelt misbrugt.
Derfor bad psykologen forældrene se, om de kunne finde nogle tegn på misbrug. På pigens værelse fandt de i alt seks tegninger, der gjorde dem meget bekymrede, og senere fortalte pigen i detaljer, hvad der var foregået med præsten.
'Han låste døren'
Hun forklarede, at han havde låst døren og taget alt hendes tøj af. Herefter havde han angiveligt rørt ved hendes kønsdele og tvunget sig til oralsex med hende.
Advokat Karine Maia udtalte på et pressemøde i sidste uge, at en af tegningerne viser en nøgen mand med en erigeret penis. Ifølge hende er dette motiv set tegnet før af børn, der er blevet misbrugt.
På de fleste af tegningerne er der to personer - den ene griner, mens den anden græder.
Præsten nægter sig skyldig i tiltalen.