50-årig mand er død efter arbejdsulykke på Limfjorden

Manden blev stærkt nedkølet fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde

Følg Krimi

En 50-årig polsk mand, der tirsdag faldt over bord fra sin båd i Limfjorden, er onsdag død på Aalborg Universitetshospital.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden blev sent tirsdag eftermiddag fundet livløs i vandet i nærheden af Nykøbing Mors. Han var kraftigt nedkølet efter angiveligt at have ligget i det kolde vand i flere timer.

Den 50-årige sejlede alene ud fra Nykøbing Mors tirsdag formiddag ved titiden. Først klokken 16.55 blev han fundet, efter at hans kammerater var blevet bekymret, fordi han ikke var vendt tilbage.

Den polske mand var ansat ved Seafood Limfjord. Det var hans arbejdsgiver, der sejlede ud og fandt ham.

- Det er arbejdsgiveren, der sejler ud og finder manden livløs i vandet og får tilkaldt hjælp, fortalte politiets vagtchef Ole Vanghøj natten til onsdag.

Fordi ulykken indtraf, mens manden var på arbejde, bliver Søfartsstyrelsen involveret.

Normalt er det Arbejdstilsynet, der undersøger arbejdsulykker, men fordi tirsdagens ulykke skete på vandet, er det Søfartsstyrelsen, der skal undersøge, om alle regler er overholdt.

- Han var sejlet ud til sådan nogle liner, hvor der hænger muslinger på. Måske var det dem, han skulle tilse eller servicere på en eller anden måde. Det skal Søfartsstyrelsen nu forsøge at klarlægge, forklarede vagtchefen tidligere.

Den 50-årige mands pårørende er underrettet.

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimisager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter