54-årig mand mistænkt for dobbeltmord: Ville statuere eksempel

Et ældre par blev fundet dræbt i deres hjem i Østrig. Den mord-mistænkte ville angiveligt udtrykke sin politiske utilfredshed

Følg Krimi

Fredag morgen blev en ældre mand og kvinde dræbt i den østrigske by Linz, og den mistænkte for mordene er en 54-årig mand fra Tunesien. Nu mistænker politiet, at mordene kan have et politisk motiv.

Ifølge det østrigske politi er motivet for drabene den mistænktes had til det politiske parti FPÖ (Det Østrigske Frihedparti), som er kendt for sine nationalistiske holdninger.

Det skriver den østrigske avis Kronen Zeitung

Politisk motiv
Lørdag holdt politiet i Linz pressemøde, hvor de klargjorde motivet for mordene. Andreas Pilsl, politidirektør i Oberrösterreich, som er den delstat, hvor Linz ligger, kaldte motivet for "politisk".

Den mistænkte tuneser havde i mange år haft dårlige erfaringer med Frihedspartiet og ønskede angiveligt at statuere et eksempel ved at slå parret ihjel.

Det østrigske medie Kurier skriver, at manden kom til Østrig i 1989 og i 2012 blev dømt for dyremishandling af et medlem fra Frihedspartiet, og siden startede den mistænktes had til partiet, som han holdt ansvarlig for sine personlige nederlag

Ofrene
At valget faldt på den ældre kvinde og mand skyldtes, at den mistænkte mente, at parret havde et tæt forhold til Frihedspartiet.

Han planlagde derfor mordene nøje. Også selvom tuneseren vidste, at parret ikke havde noget med hans liv eller personlige nederlag at gøre.

Satte ild til hjemmet
Han angreb sine ofre, da han kom med en levering med økologiske fødevarer, som parret regelmæssigt modtog. Under et forklæde havde han et bælte, hvor han havde gemt en træpind, en kniv og en gaspatron.

Først kvalte han den 85-årige kvinde, og herefter dræbte han manden med knivstik. Efter drabene satte den mistænkte ild til parrets køkken. Det var i forbindelse med slukningen af branden, at ligene blev fundet.

Meldte sig selv
Det var den 54-årige tuneser, der selv meldte sig til politiet. Her forklarede han under afhøringen, at han havde overvejet at drukne sig selv i Donau, som er en flod, der løber igennem Østrig. Men besluttede i stedet at melde sig til politiet.

Han har overfor politiet tilstået mordene på det ældre par.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.