55-årig overfaldet af to mænd med køkkenknive

Manden blev både sparket og slået, før han udleverede sin pung og sit dankort, oplyser politiet

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Søndag aften tæt på midnat blev en 55-årig mand udsat for et voldsomt røveri i Åbyhøj ved Aarhus.

På en aftentur blev han klokken 23.28 opsøgt af to mænd, der spurgte ham, hvad klokken var. Men samtalen udviklede sig lynhurtigt til et røveri med voldeligt udfald, da de to mænd trak en køkkenkniv hver.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport mandag formiddag.

Den 55-årige fik besked på, at han skulle aflevere sine penge. Han gav røverne sin pung med sit dankort i. Det skete dog først, efter at manden var røget en tur i asfalten, og de to gerningsmænd havde sparket og og slået ham.

Politiet høre gerne fra eventuelle vidner, der har informationer i sagen. Røveriet fandt sted i krydset mellem Viborgvej og Åbyvej.

Ifølge Østlyllands Politi beskrives gerningsmændene som østafrikanske af udseende, mellem 17 og 20 år og med almindelig kropsbygning. De talte dansk og bar begge tøj med en stribe langs buksebenet.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.