65-årig cyklist er alvorligt skadet i ulykke i Brande

En kvinde på 65 år er blevet fløjet til Skejby Sygehus efter en alvorlig ulykke på Vejlevej i Brande

Mandag klokken 9.40 var en bilist og en cyklist involveret i en alvorlig ulykke i Brande, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mandag klokken 9.40 var en bilist og en cyklist involveret i en alvorlig ulykke i Brande, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Der har mandag været en alvorlig ulykke med en bilist og en cyklist på Vejlevej i Brande.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Klokken 9.40 skete der et alvorligt uheld mellem en cyklist og bilist på Vejlevej i Brande, skriver politiet på Twitter.

Politiet oplyser, at der er tale om en 65-årig kvindelig cyklist fra lokalområdet, som er kommet alvorligt til skade. Hun er fløjet til Skejby Sygehus.

Den involverede bilist er en 75-årig mand, som er uskadt.

De pårørende er underrettet, skriver politiet.

Politiet oplyser ikke, hvordan ulykken nærmere er sket.

Men en bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge ulykken. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind