71-årig i kamp med bevæbnet hjemmerøver: - Han skal fandme ikke ind og skyde os
To 30-årige tiltalte siger, de kun ville begå indbrud. Men de var bevæbnet med et halvautomatisk haglgevær, som gik af i loftet i ægtepars soveværelse i Birkerød
Ægteparret havde lejet huset i Birkerød, mens deres eget blev renoveret efter en vandskade. Men hjemmerøverne troede, der stadig boede en murermester, som lå inde med mange penge i et pengeskab. Foto: Kenneth Meyer
Følger KrimiFølg Krimi
Ekstra Bladet
RETTEN I LYNGBY (Ekstra Bladet): - Han skal fandme ikke ind og skyde os!
Det tænkte 71-årige Flemming i et splitsekund, da en maskeret mand først smadrede ruden i bryggersdøren i huset i Birkerød og derefter vinduet i badeværelset med kolben på et haglgevær og hoppede ind gennem det smadrede vindue.
Få meter bag geværmanden stod en anden maskeret røver.