En 72-årig kvinde er onsdag afgået ved døden, efter at hun faldt i Aarhus Havn mandag.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
De har talt med vagtchef ved Østjyllands Politi, Rene Ludvig.
- Hun døde desværre natten til onsdag, fortæller han.
Ekstra Bladet skrev ligeledes om sagen mandag, hvor politiet altså blev kaldt ud til ulykken, som skete ved Aarhus Ø tæt på Isbjerget ved 19-tiden.
Her var den 72-årige kvinde fortsat i live, da hun blev bragt til hospitalet. Politiet mener ikke, at der ligger en forbrydelse bag ulykken.