En 75-årig mand er torsdag blevet idømt seks års fængsel for et drabsforsøg i februar.
Det skriver Vestegnens Anklagere på Twitter.
Dengang forsøgte manden at dræbe en 74-årig mand med en kniv på Holsbjergvej i Albertslund.
Flere vidner overværede den 74-årige blive stukket. Offeret blev kørt på sygehuset og kunne hurtigt meldes uden for livsfare.
Den 75-årige forsvandt i løb, men blev kort tid efter anholdt i en lejlighed i nærheden. Torsdag har han modtaget sin dom.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad motivet til knivstikkeriet skulle være.