77 mennesker dræbt i kæmpe trafikulykke i CAR

Knap 80 mennesker har mistet livet i en voldsom ulykke mellem to byer i Den Centralafrikanske Republik

Følg Krimi

Flere end 70 personer har mistet livet i en trafikulykke i Den Centralafrikanske Republik (CAR). Det oplyser hospitalskilder ifølge nyhedsbureauerne AFP og NTB.

Ulykken skete tirsdag, og de mange dræbte var ifølge meldinger i lokale medier på vej til et ugentligt marked.

En kilde oplyser til AFP, at mindst 77 mennesker omkom i ulykken, der skete mellem byerne Bambari og Ippy i den centrale del af landet.

59 lig blev fragtet til et lokalt hospitals kapel. 18 andre blev transporteret fra stedet af pårørende, fortæller Michel Zahandji, der er talsmand for hospitalet i Bambari.

De pårørende vil selv få de omkomne begravet.

Organisationen Læger Uden Grænser oplyser, at 60 personer bliver behandlet for kvæstelser på hospitalet. Lokale medier og sygehuskilder melder dog om 75 kvæstede, skriver NTB.

Markedet, som ifølge den lokale Radio Ndeke Luka var målet for de mange mennesker, ligger i Maloum. Det bliver holdt en gang om ugen.

Omstændighederne omkring ulykken er onsdag fortsat uklare.

Nogle medier skriver, at et overfyldt køretøj - angiveligt en lastbil - endte i vejkanten og væltede. Årsagen var ifølge de første meldinger en teknisk fejl.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.