8-årige Louise blev kvalt af sin far: - Hun var en livlig pige

8-årige Louise blev ifølge politiets teori kvalt af sin far, da pigens far og mor kort for inden var gået fra hinanden. Ifølge ven af familien kommer mordet som en uhyggelige overraskelse

Louise blev kvalt og efterladt på badeværelset i et parcelhus på Rådyrløkken i Slukefter ved Odense Video: Ole Frederiksen
Følg Krimi

Torsdag kvalte en 51-årig mand sin kun 8-årige datter Louise i en villa på Rådyrløkken i Slukefter ved Odense.

Ifølge politiet kvalte den 51-årige sin datter, hvorefter han efterlod hende på toilettet og gik ind i husets stue. Her forsøgte han at tage livet af sig selv ved at skære sig i håndleddene.

Kort tid forinden havde den 51-årige far ringet til den dræbte piges mor og fortalt om sin udåd.

Tog sine ting og kørte
Drabet har rystet lokalsamfundet.

Ekstra Bladet har talt med flere beboere i området, der er tydeligt berørte af situationen.

Blandt dem Jette Larsen, der kendte både den 51-årige formodede drabsmand, samt 8-årige Louises mor, hvem der indtil for nyligt dannede par og boede sammen i parrets hus på Rådyrløkken.

Jette Larsens dreng legede ofte med dræbte Louise, fortæller hun til Ekstra Bladet Foto: Privat
Jette Larsens dreng legede ofte med dræbte Louise, fortæller hun til Ekstra Bladet Foto: Privat
 

- Den 12. juni kom den Louises mor forbi hos os. Hun fortalte, at nu kunne hun ikke mere. Hun ville skilles. De havde været oppe at skændes, men jeg tænkte, hun bare lige skulle køre sig en tur også ville det blive godt igen, siger Jette Larsen til Ekstra Bladet om episoden.

Jette Larsen havde ofte kontakt med parret, som hun kalder venner og hun mistænkte aldrig, der skulle være noget galt. Derfor kom skilsmisse også bag på naboerne.

- Det virkede som en ganske almindelig familie. Jeg blev meget overrasket, da hun besluttede at gå fra ham, siger Jette Larsen.

Havde planlagt udflugter
Med sig tog den 40-årige mor sin nu dræbte datter og flyttede væk.

- Han var helt knust. Han savnede sin datter så meget og derfor havde han også glædet sig meget til, at hun skulle komme på besøg denne uge. Han havde taget ferie og han fortalte os og andre naboer, hvordan de skulle hygge sig. Han havde planlagt, at de skulle på flere forskellige ture sammen, fortæller Jette Larsen.

Politiets teori: Derfor kvalte far sin 8-årige datter

Under 24 timer før drabet, var der da heller ingenting, der tydede på, at den 51-årige mand havde planer om at tage livet af sin datter og efterfølgende sig selv.

Sammen med sin søn fra et tidligere ægteskab og 8-årige Louise, var den 51-årige mand på udflugt til Blåvand. Her var de blandt andet forbi det lokale bolchekogerri.

- Vores børn legede sammen
Jette Larsen og hendes mand har kendt den 8-årige pige, fra hun var helt lille.

- Hun legede med vores dreng og kom tit i vores hjem. Det gjorde hendes forældre også, fortæller Jette Larsen.

Da Jette Larsen og hendes mand flyttede til Rådyrløkken i 2009, stødte hun hurtigt på Louises familie, der boede længere oppe af vejen.

- Jeg var gravid dengang og da jeg fødte, gik jeg ture sammen med både ham (den 51-årige sigtede, red.) og hende (Louises mor, red.) sammen med vores børn, husker Jette Larsen tilbage.

Hun forklarer at den 8-årige Louise indtil fornylig kom i hjemmet:

- Hun var en sød og meget livlig pige. Hun var meget fremadrettet. Hun var talende og spurgte meget om alt ting. Hun var ikke genert og kunne sagtens finde på bare at komme over selv. Min dreng og Louise har haft mange gode timer sammen, forklarer Jette Larsen, der har svært ved at fatte, hvordan det kunne ende så tragisk.

- Han var meget flink og behagelig mand.

I løbet af dagen har Jette Larsen og familien talt med flere naboer om episoden, ligesom også politiet har været forbi til en snak.

 

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.