92-årig råbte om hjælp, mens mand blev slået ihjel

En 48-årig mand er fængslet for at have dræbt en 77-årig mand i lejlighed

Følg Krimi

Det var slag med værktøj mod hovedet, der førte til, at en 77-årig mand blev dræbt i en lejlighed i Vollsmose i Odense.

En 48-årig mand blev fredag formiddag varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling efter et grundlovsforhør i Svendborg, oplyser efterforskningsleder Jack Liedecke, Fyns Politi.

Under grundlovsforhøret indrømmede den 48-årige i følge Fyens.dk, at han slog den 77-årige med noget værktøj, en tang af en slags.

- Han har afgivet en delvis tilståelse i forhold til de faktiske omstændigheder, siger Jack Liedecke til Ekstra Bladet.

48-årig er sigtet for drab ved at bruge stump vold

De voldsomme begivenheder fandt sted i en lejlighed, der tilhører en 92-årig kvinde torsdag eftermiddag. De tre personer har familiære relationer, men Jack Liedecke vil ikke gå i detaljer med det.

Motivet til drabet er ikke klarlagt. Men den nu anholdte var på besøg i lejligheden, og her gav han den 77-årige mand flere slag mod hovedet.

Den 92-årige kvinde råbte om hjælp, mens det stod på.

- Det hørte naboerne og kom til, siger Jack Liedecke.

Den anholdte skal nu mentalundersøges.

Mand fundet dræbt i lejlighed: Gerningsvåbnet mangler

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?