94-årig udsat for tricktyv: Nu får hun 'jule-hjælp'

En tricktyv stjal Karen Pedersens pung, da hun var ude at handle, og lænsede kortet

Karen Pedersen fra Vejle fik stjålet sin pung og lænset sin konto kort før jul, men nu bliver det alligevel hos den 94-årige folkepensionist. (Foto: Anders Brohus)
Karen Pedersen fra Vejle fik stjålet sin pung og lænset sin konto kort før jul, men nu bliver det alligevel hos den 94-årige folkepensionist. (Foto: Anders Brohus)

94-årige Karen Pedersen har været fuldstændig slået ud, efter hun i torsdags fik stjålet sin pung med godt 1500 kroner i kontanter, da hun var ude at handle.

Efterfølgende fik hun lænset sit hævekort, fordi hun havde ladet koden til kortet ligge i pungen.

Men efter Ekstra Bladet skrev om sagen søndag har flere læserne skrevet til os for at hjælpe.

- Hvis du kan være behjælpelig med et kontonummer, skal jeg gerne dække de tabte kontanter for denne skønne ældre dame. Hun skal ikke lide nød i højtiden, fordi et par piger ikke kan kende forskel på dit og mit', skriver en læser.

En anden læser er også blevet berørt af artiklen. Han skriver til Ekstra Bladet: - Jeg vil gerne give 200 kroner til den gamle dame, Karen Pedersen. Jeg er godt nok selv i minus på kontoen for tiden, men synes ikke, hun eller hendes familie skal stå for at tilbagebetale de stjålne penge.

Krimi Glædelig jul: 94-årig fik lænset kontoen af tricktyve

Da Ekstra Bladet spurgte Karen Pedersen, om hun vil modtage pengene, sagde hun:

- Er det virkelig rigtigt? Det lyder flot. Ja tak, det vil jeg meget gerne. Jeg ejer ikke en krone. Jeg er fuldstændig slået ud, brød den gamle dame grædende sammen.

Der var kun 194 kroner tilbage på kontoen af hendes folkepension, da hun i torsdags havde hævet 500 kroner til at købe lidt ekstra julegaver og nogle gode gaver til familiens pakkeleg juleaften.

Da Ekstra Bladet tirsdag fik fat i den friske dame for at høre, om hun havde fået nogen reaktioner, efter at hun har fortalt sin historie til Ekstra Bladet, sagde hun grædende:

- Jeg er fuldstændig slået ud. Jeg var i Sydbank i går, og de sagde til mig, at kontoen ikke var blevet spærret, og at der er hævet endnu mere end de 1900 kroner, som de først har oplyst mig om i et brev og skrevet, at jeg selv hæfter for, men at de endnu ikke kunne sige hvor meget.

Krimi Glædelig jul: 94-årig fik lænset kontoen af tricktyve

- Jeg forstår det ikke. Politiet i Vejle siger også, at der ikke er indgivet anmeldelse. Det første jeg gjorde, da jeg i Føtex i Vejle opdagede, at jeg havde fået stjålet min pung, var at ringe til Sydbank. Jeg ringede og ringede gentagne gange, men kunne ikke komme igennem. Derefter ringede jeg til 114 og forklarede det hele.

- Også at jeg ikke kunne komme igennem til Sydbank for at spærre min konto. Damen jeg talte med på 114, sagde: 'Det ordner jeg,' og lidt efter kom hun tilbage i telefonen og sagde: 'Nu har jeg spærret den'. Jeg gik da også ud fra, at når jeg havde ringet til 114, så havde jeg også anmeldt sagen.

Artiklen fortsætter under billedet:

(Foto: Anders Brohus)
(Foto: Anders Brohus)
 

- Men det værste af det hele er, at de tror, man er skør og ikke kan finde ud af noget, når man er så gammel som mig. Men det synes jeg jo ikke selv jeg er, siger Karen Pedersen, som i den grad er åndsfrisk og klarer sig selv.

0 kommentarer
Vis kommentarer