- Det er så ekstremt. Aldrig har jeg set noget lignende, lyder det fra en kilde i anklagemyndigheden.

- Det er jo det glade vanvid, lyder det fra en anden kilde blandt de københavnske forsvarsadvokater.

Den sjældne enighed sker i forbindelse en retssag om drabsforsøg, der snart er ved vejs ende. Her er to fætre på 25 og 26 år tiltalt for et drabsforsøg begået juleaften 2013.

I godt to måneder har sagen kørt ved Byretten på Frederiksberg, og det er planen, at der afsiges skyldskendelse i sagen på onsdag 26. oktober.

Ved drabsforsøget blev en dengang 34-årig mand svært kvæstet, da han den pågældende juleaften blev ramt af skud på en spilleklub, der ligger i en baggård til Frederikssundsvej i Brønshøj.

Begge fætre nægter sig skyldige.

Pengefnidder og grimme ord på sms og facebook
Anklageren i sagen, Rasmus Von Stamm har under sagen udtrykkeligt givet til kende, hvordan han mener, at de tiltalte og flere af vidnerne i sagen har indgået en 'lokumsaftale' med det formål at få frikendt fætrene.

Omtalte 'lokumsaftale' er del af et større kompleks på i alt fire retssager, hvor også andre tiltalte angiveligt skulle slippe for længere fængselsdomme - mere om det senere i artiklen.

Denne artikel baserer sig hovedsageligt på aktindsigt i retsbøger fra selve sagen samt retsbøger fra de tre andre sager. Dertil kommer reportager fra flere af retsmøderne.

Motivet til, at den tiltalte familieduo i følge politiets opfattelse ville dræbe den dengang 34-årige mand er ikke fuldstændigt belyst.

Men under sagen har anklageren mere end antydet, at tilsvining på både sms og Facebook kan have været den udløsende faktor sådan som myndighederne har vurderet sagen.

Alle sagens parter færdes i et kriminelt indvandrermiljø, der også inkluderer bandemedlemmer fra flere af Københavns tungere indvandrerbander.

Og netop det spiller en central rolle i den angivelige 'lokumsaftale', der i følge politiet er indgået.

Både offeret og de to tiltalte er selv figurer i bandemiljøet på Nørrebro og Brønshøj. Dengang - før juleaften 2013 - var alle tre del af kredsen omkring den notoriske gadebande Brothas.

Og i den forbindelse har politiet vurderet, at den yngste af de to fætre eventuelt 'arbejdede' for offeret forud for drabsforsøget. Det kom frem under retssagen, hvor det også blev beskrevet at politiet har haft offeret mistænkt for at gøre sig i handel med hash og anden kriminalitet.
 

 

Under sagen er det udlagt sådan, at yngstefætteren i forbindelse med deres eventuelle kriminelle samarbejde kan have haft et økonomisk udestående med offeret - omkring 36.000 kr - og den pågældende juleaften havde offeret tilbragt længere tid i spilleklubben.

På et tidspunkt manglede han penge og kontaktede derfor yngste-fætteren for at få indløst gælden. Det skete blandt andet via sms, hvor der på et tidspunkt blev føjet trusler og tilsvining til, der blandt andet indeholdt grimme ord om fætterens familie.

Sådan er politiets vurdering af forløbet frem til drabsforsøget, der skete omkring kl. 22.

Drabsforsøg tog under et minut
Her kørte en mørk Mercedes ind i baggården, og to maskerede mænd steg ud. De trængte ind i klubben, hvor de målrettet opsøgte den 34-årige, der blev svært kvæstet af skud i brystet.

En overvågningsvideo fra et kamera monteret ude på gaden har 'fanget' bilen, og her kan man se, at det tager godt et minut fra bilen kører ind i gården og til, at den hurtigt bakker ud igen og forsvinder ud i nattemørket.

Senere blev den fundet udbrændt i Vestskoven. På videoen er det ikke muligt at se de personer, det måtte være i bilen.

Under deres afsluttende procedure lød det fra forsvarerne, at politiet, og dermed også anklageren, ikke havde skyggen af bevis i sagen.

Bevisførelsen har hovedsageligt været bygget op om vidneforklaringer. Og det er i den forbindelse, at juristerne, der har fulgt sagen nøje, ryster afmægtigt på hovedet over den måde, der undervejs er ændret drastisk i forklaringerne på.

Særligt tre vidner har spillet en særlig vigtig rolle for anklagemyndigheden. Dels offeret, dels en yngre kvinde, der tidligere dannede par med yngste-fætteren, og som hun har et barn sammen med, og dels en mand, der siden viste politiet, hvor de kunne finde de to våben, der blev brugt ved drabsforsøget.

Fælles for alle tre er, at de på forskellige tidspunkter i forløbet, flere gange har ændret deres forklaringer.

For eksempel offeret, der først ikke ville sige noget til politiet. Dernæst forklarede han, at ikke vidste, hvem der havde skudt ham.

Og sidste år gik han så til politiet, da han nu gerne ville udpege gerningsmændene, nemlig de to fætre.

Drabsforsøg tændte bandekonflikt
Det er politiets opfattelse, at drabsforsøget i spilleklubben tændte en regulær bandekonflikt, der inkluderede både skyderier og voldelige overfald, da fætrene efterfølgende blev de drivende kræfter i en anden gruppering - af politiet kaldt B27 - der kom i åben gadekrig med Brothas-figurer.

Små to måneder efter drabsforsøget blev fætrene sammen andre bande-relaterede figurer anholdt sidst i februar 2014 og sigtet for drabsforsøget. I den forbindelse blev fætrene varetægtsfængslet.

Lidt over et halvt år senere - omkring slutningen af november 2014 - blev de løsladt igen, da flere vidner radikalt havde ændret deres forklaringer.

Dengang mente en dommer ikke, at politiet længere havde grundlag til, at de to fætre fortsat kunne sidde varetægtsfængslet, og derfor blev de løsladt.

læs mere om det spegede spil i forbindelse med skyderierne her:

Bandekrigens skjulte dobbeltspil

Knapt var de sluppet ud, før konflikten atter blussede op med skyderier og vold.

Især var det fætrene og deres gruppe, der var mål for skyderierne. Og ved tre af skudepisoderne fandt politiet frem til de mulige gerningsmænd, der blev anholdt. Blandt dem var en af de ledende figurer i Brothas-banden.

Disse blev anholdt i løbet af vinteren og det tidlige forår 2015. Blandt de anholdte var også den mand, der siden overfor politiet udpegede stedet, hvor våbnene fra drabsforsøget i spilleklubben blev fundet.

De to skydere var kastet i Damhussøen, og manden udpegede ganske præcist, hvor i den ellers omfangsrige sø, at politiet kunne finde de to våben.

Mistænkte bandefolk sad på samme fængselsafdeling
Fordi, de anholdte Brothas-relaterede figurer af politiet blev vurderet til at tilhøre samme bandegruppering, var flere af dem i løbet af varetægtsfængslingen anbragt på samme afdeling i Vestre Fængsel.

Offeret fra drabsforsøget i spilleklubben var i øvrigt også at finde på samme fængsels-afdeling, hvor han var anholdt i en helt anden sag om våben.

Og netop den konstellation, hvor de Brothas-relaterede folk nogenlunde samtidig sad på samme afdeling, kom ifølge politiet til at spille en særlig rolle.

Offeret blev løsladt 11. juni 2015, og fire dage senere opsøgte han politiet, hvor han forklarede sig i sagen.

Måneden efter - i juli - var det så manden, der vidste hvor skyderne var, der forklarede sig til politiet. Ved samme lejlighed udpegede han også findestedet i Damhusøen.

Tidligt i august var det yngstefætterens eks-kærestes tur til at snakke med politiet. Under retssagen blev det beskrevet, at hun på det tidspunkt dannede par med offeret.

21. august holdtes der indenretligt forhør, hvor alle tre overfor en dommer udpegede fætrene som gerningsmændene til drabsforsøget juleaften.

Hverken eks-kæresten eller manden med viden om våben-findestedet havde tidligere været indkaldt af politiet i sagen. Det var første gang, de udtalte sig i sagen.

Offeret, der imod, havde ellers tidligere benægtet, at han vidste, hvem gerningsmændene var. Tilbage i dagene efter drabsforsøget, mens han stadig var indlagt på hospitalet, blevet forsøgt afhørt af politiet.

Ved den lejlighed sagde han ingenting.

Året efter - i september 2014, mens fætrene første gang sad varetægtsfængslet, var der indenretligt forhør, hvor han forklarede, at han ikke kunne genkende attentatmændene, da de var maskerede.

Med i juni og august 2015 havde han ændret opfattelse, hvor han så udpegede de to fætre.

Dagen efter det indenretlige forhør blev fætrene atter anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev for anden gang blev varetægtsfængslet i sagen om drabsforsøget juleaften.

Fængslingen var baseret på de tre vidners udsagn; offeret, ekskæresten og så den mand, der overfor politiet havde udpeget våbnenes findested.

Alle havde noget på alle
Dermed var der nu to hold varetægtsfængslede i forbindelse med konfliktforløbet.

Dels fætrene - og dels fire Brothas-relaterede figurer, der på det tidspunkt var tiltalt for i tre tilfælde at have forsøgt at dræbe fætrene ved skudepisoder tilbage i december 2014 og februar 2015.

For at forstå det fulde billede af situationen, som den så ud i det tidlige efterår 2015 med anholdte og drabssigtede på begge sider, er det nødvendigt at spole tiden tilbage til episoderne i december og januar, hvor fætrene og deres gruppe gentagne gange var udsat for skud.

Dengang havde fætrene overfor politiet udpeget de anholdte Brothas-folk som gerningsmændene ved de tre skyderier.

Den eneste af de centrale figurer i det overordnede billede, der var var på fri fod sidst på sommeren 2015, var det 34-årige offer i skyderiet juleaften 2013.

Og af egen drift gik han så til politiet, hvor han nu udpegede fætrene.

Og dermed var grundstenen lagt til den 'lokumsaftale', som flere anklagere i de forskellige retssager vurderer er indgået parterne i mellem.

For at få ligningen til at gå op, havde det været nødvendigt for Brothas-folkene atter at få fætrene bag tremmer igen. Og under retssagen er det udlagt sådan, at Brothas-folkene, mens de sad fængslet på samme afdeling, udtænkte netop denne nødvendige detalje, lyder vurderingen.

Blandt de fængslede Brothas-folk var en 30-årig mand, der af politiet var vurderet til at være en af Brothas-bandens ledende figurer.

Under retssagen mod fætrene havde et andet bandevidne udpeget netop denne 30-årige mand til at spille en vægtig rolle i forhold til udformningen af 'lokumsaftalen'.

Efter, at de to fætre atter var anholdt og varetægtsfængslet, var situationen nu den, at begge parter sad bag tremmer i sager  om drabsforsøg, hvor de overfor politiet havde udpeget modparten som gerningsmænd.

Og dermed også skulle vidne mod hinanden i de kommende retssager.

Parterne havde dermed noget på hinanden - hvilket i følge anklagemyndigheden var en helt fundamental detalje i forståelsen af den indviklede sags videre forløb.

Offer: Gæld og tilsvining førte til skud
Da offeret i sensommeren 2015 gik til politiet, forklarede han, at han aftenen før han blev skudt - lillejuleaften - havde tabt godt 20.000 kr i poker.

Dengang arbejdede yngste fætteren for ham - havde offeret forklaret - i et kriminelt foretagende, som offeret ikke ville uddybe overfor politiet. I den forbindelse skyldte yngstefætteren ham 36.000 kr. Og juleaften stod offeret og manglede penge, forklarede offeret dengang til politiet.

Og derfor ringede han til yngstefætteren for at få pengene.

Men, samtalen endte skidt, hvor parterne svinede hinanden til:

'Jeg knepper din mor'. 'Jeg knepper din søster' og lignende blev der udvekslet ifølge offerets forklaring.

Odvekslingen blev fulgt op af sms'er og på beskeder på facebook, hvor samme lave kloakstandard blev opretholdt.

Og da gerningsmændene ankom ved 22-tiden juleaften, var det det, der lå til grund for skyderiet, hævdede offeret overfor politiet.

Ligeledes forklarede han, at han havde genkendt fætrene selvom gerningsmændene havde været maskeret.

I følge TV2, der fulgte det pågældende retsmøde, forklarede offeret også, hvorfor han året før ved det indenretlige forhør 4. september 2014 dengang havde fortalt, at han ikke vidste, hvem der havde skudt.

Det skyldtes, at offeret - forklarede offeret til politiet i sensommeren 2015 - havde indgået en aftale med yngstefætterens familie om, at familien skulle betale offeret 'blodpenge' - en slags erstatning for tort og svie i forbindelse med med skyderiet.

I følge offeret var beløbet sat til 400.000 kr. Pengene havde han dog aldrig modtaget, og blandt andet derfor valgte han nu at udpege fætrene, lød hans forklaring til politiet.

Ekskæreste udpegede også gerningsmændene
Også yngstefætterens ekskæreste meldte sig på banen.

Politiet havde ikke tidligere haft indkaldt hende til afhøring, og det var dermed første gang, hun udtalte sig til politiet.

Dengang ved det indenretlige forhør i august 2015 havde hun fundet sammen med skudofferet, som hun nu dannede par med. Sådan blev det beskrevet under retssagen.

Dengang ved det indenretlige forhør fortalte hun, hvordan hendes ekskæreste - yngstefætteren - overfor hende havde tilstået drabsforsøget.

Eks-kæresten skyldte offeret penge. Eks-kæresten kom op at skændes med offeret. De svinede hinandens familier til, og nogle timer senere udspandt drabsforsøget sig i spilleklubben, lød hendes forklaring.

Offeret havde været ude efter ham (yngstefætteren,red). Derfor havde han følt det nødvendigt skyde ham, så han ikke selv blev skudt, forklarede ekskæresten til politiet dengang i sensommeren 2015.

Udpegede findested for våben
Det sidste af de tre centrale vidner, der i sensommeren 2015 forklarede sig til politiet, var den mand, der overfor politiet udpegede stedet, hvor politiet fandt de to våben.

Den omtalte mand sad på det tidspunkt varetægtsfængslet, hvor han var tiltalt for at have deltaget i et af vinterens skyderier, der var rettet mod fætrenes gruppe.

Men tidligere havde han været på god fod med fætrene. Og ved den indenretlige afhøring havde han forklaret, at han den pågældende juleaften havde været hjemme i familiens skød, da yngstefætteren ringede på hans dør.

Her var det konen, der åbnede. Yngstefætteren var sammen med sin fætter, og de to ville gerne have et lift ud til ældstefætterens bolig i Søborg.

Undervejs på køreturen gjorde de holdt ved Damhussøen, hvor fætrene steg ud og gik hen til søen, hvor de kastede de to våben i søens mørke vand. Under køreturen havde fætrene ifølge mandens forklaring pralet med, at de havde skudt en navngiven mand.

Efter stoppet ved Damhussøen kørte de til Søborg, hvor fætrene blev sat af.

Sådan lød de tre vigtige vidners forklaring, der blev dokumenteret overfor en dommer ved det indenretlige forhør i august 2015.

Og det var på baggrund af de tre vidners forklaringer, der jo medførte at politiet fandt de to våben, at de to fætre dagen efter det indenretlige forhør atter blev anholdt og varetægtsfængslet.

Med især de tre vigtige vidners forklaringer mente anklagemyndigheden sig på sikker grund i forhold til sagen.

Fætre ændrede forklaringer
Men det skulle vise sig langtfra at være skridsikkert, for ved retssagen mod fætrene løb de tre hovedvidner fra deres forklaringer.

Mere om det senere.

For først ændrede fætrene deres forklaringer. Det skete ved de tre retssager, hvor de Brothas-relaterede folk var tiltalt for skud mod fætrenes gruppe.

Og selvom fætrene tidligere overfor politiet havde udpeget de fire  Brothas-figurer, så var det alligevel ikke Brothas-folkene, der havde skudt, forklarede fætrene, da de vidnede ved de tre retssager.

Ved den ene af sagerne sagde den ene fætter, at det var Omar El-Hussein, der havde skudt efter dem. På tidspunktet for retssagen var Omar El-Hussein død.

Fætrene forklarede hvorfor, de i første omgang havde udpeget Brothas-folkene - det skyldtes, at fætrene var sure på dem og ville give dem en lærestreg.

Omvendt havde anklagemyndigheden deres egen holdning til, hvorfor fætrene havde ændret forklaringerne, så de nu pegede væk fra de tiltalte Brothas-folk.

Allerede ved den første af de tre retssager udtalte anklageren i sagen, Thomas Hugger, hvordan der i følges hans opfattelse var indgået en 'lokumsaftale' med det formål, at alle parter frikendt i alle retssagerne.

Sagen kørte ved byretten i december 2015, og her blev den tiltalte i øvrigt frikendt. Her var der tale om den ledende Brothas-figur, der er omtalt tidligere i artiklen.

Til gengæld blev de tiltalte dømt i næste to sager. Det gjaldt blandt andet i den sag, hvor hvor den tiltalte var manden, der overfor politiet havde udpeget våbenfindestedet i Damhussøen.

Han blev dømt for at være chauffør på en bil, der blev anvendt ved et af skyderierne.

Fætrene på anklagebænken
Det er blandt andet i det lys, retssagen hvor de to fætre er tiltalt, skal ses. De nævnte detaljer er nødvendige, hvis man skal forstå den samlede sags kompleksitet.

Og da sagen mod de to fætre begyndte 15. august, ventede der store overraskelser til både anklager, Rasmus Von Stamm og forsvarerne Gitte Juul Jensen og Kristian Braad Jensen.

Sagen var hovedsageligt bygget op om vidneforklaringer. Og en lang række personer, både, venner, fjender, familiemedlemmersamt personer, der havde været til stede i spilleklubben, havde modtaget mødeindkaldelser til retssagen, hvor de var tilsagt som vidner.

Blandt dem de tre vigtige vidner - offeret, yngstefætterens eks-kæreste samt manden, der havde udpeget våbenfindestedet i Damhussøen.

Og ved retssagen undsagde disse tre vigtige vidner deres tidligere forklaringer.

Offeret mødte slet ikke op. Han befinder sig udlandet - angiveligt i området ved Marbella på den spanske solkyst, der et yndet opholdssted for kriminelle.

Han gav dog sit besyv med i det han via eks-kæresten sendte et lille videoklip til retten:

- Til dommerne og retten; det her er et stort komplot imod dem. I kender sgu selv historien, ikke?

Sådan lød det i den lille videobesked, som han havde sendt til yngstefætterens eks-kæreste via facebook. Videobeskeden blev dokumenteret ved en af retssagens sidste dage.

Eks-kæreste undsagde tidligere forklaring
Samme kvinde - yngstefætterens eks-kæreste - tog også afstand fra sin tidligere forklaring.

Ifølge TV2, der fulgte det pågældende retsmøde, skete det ganske dramatisk, da hun fortalte, at alt hun tidligere havde forklaret var løgn.

'Først blev der helt stille. Så bad retsformand Mads Bjerre Østergaard den nydelige 23-årige kvinde gentage, hvad hun lige havde sagt i vidneskranken.

Kvinden lænede sig frem mod mikrofonen og gentog ordene, så det rungede i retten.

- Der er ikke noget af det, der passer. Der er ikke noget, der passer. Kan du høre, hvad jeg siger?!'

Sådan beskrives det i TV2's retsreportage.

I følge retsbogen forklarede kvinden, hvordan hendes bil og lejlighed 'var blevet smadret'. Dengang mente hun, at det måtte være eks-kæresten - yngstefætteren - der stod bag.

Derfor havde hun løjet ved det indenretlige forhør for at få ham af vejen, forklarede hun.

Hun hoppede med på vognen, og hun havde gjort det for at sikre sig selv.

Hun forklarede, at hun havde følt sig meget presset af sagen og presset af politiet til at holde sig til den indenretlige vidneforklaring.

Hun benægtede også at hun havde haft et forhold til skudofferet:

'Hun havde levet sig ind i rollen, fordi det skulle passe med sagen', fremgår det af retsbogen.

Men nu kunne hun ikke længere leve med, at hendes datters far var i fængsel på grund af den løgn, forklarede hun.

Centralt vidne skifte forklaring: Jeg var sur
Også manden, der overfor politiet udpegede stedet, hvor våbnene blev fundet i Damhussøen, løb fra sin tidligere forklaring.

Dengang lød forklaringen, at fætrene havde opsøgt ham derhjemme, hvor han holdt jul med familien og spurgt, om han ikke ville køre dem til ældstefætterens hjem i Søborg.

Undervejs på køreturen havde de pralet med, at de havde skudt offeret på spilleklubben. Undervejs havde de holdt ind og smidt våbnene i søen.

Men ved retssagen var den forklaring ændret til, at det var yngstefætteren, der i selskab med nogle unge rødder, der ringet på døren.

Ældstefætteren havde ikke været med, forklarede manden, da han vidnede i retssagen.

Sammen kørte de en tur, hvor de kom forbi Damhussøen. Her smed de to unge rødder - en somalier og en pakistaner, som han ikke kendte - de to våben i søen. Ingen havde snakket om et skyderi under køreturen. Det erfarede han først om, da han kom hjem og tændte for fjernsynet, lød det i den nye forklaring.

Solgte bil videre
Her forklarede manden også, hvordan han havde været venner med offeret siden den spæde ungdom. Fætrene havde han kun kendt i kortere tid, forklarede han.

- Hvorfor har du tidligere forklaret, at han (ældste fætteren, red) var med, når du i dag fortæller, at han ikke var det alligevel, ville anklageren vide.

- Han er fjols, der dukker op med en megafon ved Vestre Fængsel og råber, forklarede vidnet.

- De havde fået smidt mig i fængsel for alle mulige latterlige ting. Jeg var sur, tilføjede han.

Han tilføjede , at han angiveligt havde forsøgt at kontakte politiet for at komme ind og forklare sig igen. Det var sket efter, at han havde afgivet forklaring ved det indenretlige forhør i august 2015.

Ud over våbenfindestedet, var manden også på anden vis knyttet til sagen.

Bilen, der i følge politiet blev brugt ved drabsforsøget - en sort Mercedes - blev dagen efter fundet udbrændt i Hareskoven nordvest for København.

Og på et tidspunkt forud for drabsforsøget havde bilen været i mandens varetægt.

Bilen havde han i begyndelsen af december taget i pant fra en etnisk dansk mand, der skyldte ham 250.000 kr. Her var der tale om spillegæld.

Under retssagen forklarede han, hvordan han teknisk set havde solgt bilen videre - nemlig til den yngste fætter for 10.000 kr - allerede kort tid efter, at han taget bilen fra danskeren.

- Det synes jeg lyder billigt. Hvordan kan det gå til, spurgte anklageren.

- Der var gæld i bilen. Derfor kunne han få den billigt til reservedele, lød svaret.

Retfærdigvis skal det nævnes, at også en række af de andre indkaldte vidner enten løb fra, hvad de tidligere havde fortalt, eller ikke kun kunne huske noget, eller følte sig bange og derfor ikke ville sige noget.

Anklager: samfundet udsat for et komplot
- Det er ikke unormalt, at der i retssager er to fortællinger. En fra hver side af sagen, lød det fra anklageren under hans afsluttende procedure.

- Normalt plejer det at være ligetil. Men sådan mener jeg ikke, det er i den her sag. Jeg har en anelse om, hvad forsvarets fortælling er. Jeg har en anelse om, at der er tale om et komplot udtænkt af (de forskellige parter og vidner i sagen, red). Og det handler om at få dem til at trække deres forklaringer tilbage, sagde anklageren.

Læs reportagen med anklagerens procedure her

- Men jeg mener ikke, at det overhovedet er muligt at strikke de forklaringer sammen på den måde, tilføjede han.

- Det her er en kompliceret sag, sagde anklageren rettet mod nævningene, og fortsatte:

- Den her sag har uden tvivl givet mig nogle flere grå hår, og det gælder sikkert også for forsvarerne og for jer. Der ligger et stort arbejde i at hitte rede i de forskellige forklaringer der er afgivet.

Forsvarere: Der er ingen beviser
Også de to forsvarere var ligeledes klare i mæglet, da det blev deres tur til at procedere.

- Der er ingen tekniske beviser i sagen. Sagen bygger alene på forklaringer, og flere af dem, der tidligere har forklaret sig, er ikke dukket op i retten, sagde Gitte Juul Jensen, forsvarer for yngstefætteren.

Ifølge forsvareren handler det om begrebet bevisumiddelbarhed:

- Her handler det om, at forklaring afgivet ved retten vægter højere end ved politiafhøring, sagde hun.

Læs reportage fra forsvarernes procedure her

- Det min opfattelse, at der er tale om et komplot. Det er min opfattelse, at vi ikke kan stole på nogen som helst. Alle har aktie i det her. Ingen er troværdige, sagde hun.

Her henviste hun til, at en række de indkaldte vidner på den ene eller anden måde selv er del af det pågældende miljø - eller på forskellig vis har andel i det komplicerede konfliktbillede, der knytter sig til både drabsforsøget juleaften - eller de efterfølgende skyderier eller drabsforsøg.

Bandefigur kommenterede sag fra sidelinien
Under retssagen har ingen af de to fætre ønsket at udtale sig.

Til gengæld har den toneangivende Brothas-figur, der tidligere har været omtalt i artiklen - ham der blev frikendt for drabsforsøg rettet mod fætrene - i følge Gitte Juul Jensen vurdering kommenteret sagen fra sidelinien.

Nærmere bestemt på facebook, hvor en profil, der kaldte sig 'Plata O Plomo' havde kommenteret en TV2 journalists opslag på det sociale medie.

'Plata O Plomo' er spansk og betyder 'penge eller bly' - et ordsprog der oprindeligt var den colombianske narkokonge, Pablo Escobars motto.

I forbindelse med sin dækning af retssagen havde TV2-journalisten på et tidspunkt lavet et opslag, hvor han havde linket til en af sine retsreportager.

Og under en af sagens sidste retsmøder bad advokaten retten om at dokumentere 'Plata O Plomo's kommentar, der lød:

'så nemt er det at lege med den system vi har'.

Ifølge Gitte Juul Jensens vurdering var det netop den tidligere omtalte Brothas-figur, der stod bag 'Plata O Plomo-profilen.