Annonce:
Annonce:

Aalborg Kommune melder sager fra kostskole til politiet

31 tidligere kostskoleelever har fortalt om krænkelser på Gravenshoved Kostskole. Sagerne er nu politianmeldt

Aalborg Kommune har tirsdag indgivet en anmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole. Kommunen drev skolen frem til 1992, hvor den lukkede. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg Kommune har tirsdag indgivet en anmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole. Kommunen drev skolen frem til 1992, hvor den lukkede. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Aalborg Kommune har tirsdag indgivet en anmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi om voldtægt, afstraffelser og psykisk vold, der skal have fundet sted på Gravenshoved Kostskole.

Det bekræfter skolerådmand i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen (V).

Også politiet bekræfter at have modtaget en anmeldelse fra Aalborg Kommune om overgreb mod elever på kostskolen.

- Anmeldelsen bliver efterforsket, og vi har pt. ikke yderligere, lyder det i et skriftligt svar.

Kostskolen var ejet og drevet af Aalborg Kommune og Aalborg Amt frem til 1992, hvor den lukkede.

Skolen, der lå i Christiansfeld, var ifølge TV 2 Nord hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg.

I alt 31 af kostskolens tidligere elever er gået til Aalborg Kommune med deres historier om deres tid på kostskolen, skriver TV 2 Nord.

Annonce:

Deres udsagn var ifølge Jan Nymark Thaysen så alvorlige, at kommunen besluttede at melde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge TV 2 Nord lyder vidneudsagnene på, at der blandt andet foregik voldtægter, ydmygelser, vold og indespærring sted på kostskolen.

Henning G. Jensen, der dengang var rådmand for Socialforvaltningen i Aalborg Kommune, siger til TV 2 Nord, at han aldrig har hørt om klager fra eleverne på Gravenshoved Kostskole. Ifølge ham havde kommunen dengang gode erfaringer med skolen.

Sagen fra Gravenshoved er ikke den eneste, der omhandler krænkelser på kostskoler i Danmark.

I slutningen af september kom det frem, at 18 tidligere kostskoleelever fra Havregården i Gilleleje kræver en erstatning fra staten.

De kræver i alt 5,4 millioner kroner. Det svarer til 300.000 kroner per tidligere elev.

Kravet kommer, fordi der i årevis var problemer med stoffer, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb mellem eleverne.

Annonce:

11. oktober i år fik 28 mænd, der boede på børnehjemmet Godhavn, tilkendt godtgørelse af staten.

De fik hver 300.000 kroner, fordi de var blevet udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: