Advokat kritiserer løsladelse: Mor kan finde på at bortføre børn igen

Angelina Mathiesen vil kunne påvirke efterforskningen, hævder bistandsadvokat for eksmændene

Angelina Mathiesen blev til sine eksmænds advokats fortrydelse løsladt efter afhøring hos politiet. Hun er sigtet for at have bortført sine to børn til Brasilien. Foto: Mogens Flindt
Angelina Mathiesen blev til sine eksmænds advokats fortrydelse løsladt efter afhøring hos politiet. Hun er sigtet for at have bortført sine to børn til Brasilien. Foto: Mogens Flindt
Følg Krimi

- Alle fængslingsgrunde er til stede. Det undrer mig meget, at man ikke har søgt hende fremstillet i grundlovsforhør.

Sådan siger Peter Ølholm, som er bistandsadvokat for Vladimir Valiant og Peter Lawaetz, hvis børn søndag kom hjem til Danmark efter et år og syv måneder i Brasilien.

Børnene var sammen med deres mor Angelina Mathiesen, som i månedsvis var internationalt eftersøgt via Interpol for bortførelse af syvårige Aia og fireårige Leonardo.

Ekstra Bladet mødte Angelina Mathiesen i Brasilien

Stik mod kvindens forhåbninger afgjorde en brasiliansk dommer fredag, at børnene skulle udleveres til Danmark og fædrene.

Den 43-årige kvinde fik en halv time til at pakke, før hun frivilligt fulgte med og søndag morgen blev kørt til afhøring i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet hos Københavns Politi.

Kan stikke af igen
Kvinden er sigtet for unddragelse af forældremyndighed fra børnenes fædre og frihedsberøvelse ved at have bortført børnene til Brasilien, men fik altså lov til at gå.

Hun skulle dog aflevere sit pas.

- Nej, hun har ikke gemt børnene lige nu, men alle kriterier for en fængsling er opfyldt, siger fædrenes advokat, som er specialiseret i familieret og strafferet og har ført flere sager om børnebortførelser, til Ekstra Bladet.

Advokaten udtaler, at der ingen tvivl er om, at der foreligger en mistanke om børnebortførelse

Hertil kommer, at Angelina Mathiesen er stukket af én gang, og at man ifølge advokaten ikke kan gå ud fra, at det ikke sker igen, selv om børnene ikke er i hendes varetægt, og hun ikke har sit pas.

Angelina Mathiesen og børnene Aia (th) og Leonardo (tv) kom hjem søndag efter et år og syv måneder i Brasilien. En brasiliansk dommer sendte dem til Danmark. Foto: Privat
Angelina Mathiesen og børnene Aia (th) og Leonardo (tv) kom hjem søndag efter et år og syv måneder i Brasilien. En brasiliansk dommer sendte dem til Danmark. Foto: Privat

Risiko for ny bortførelse
- Det andet nærliggende argument for at varetægtsfængsle hende er, at hun kan påvirke sagens efterforskning, siger advokaten.

Han refererer til efterforskningen af påståede netværk, som hjælper kvinder med at flygte med deres børn.

- Og så er der risikoen for, at hun opsporer børnene og bortfører dem igen. Når man først har gjort det en gang, så er det svært at forestille sig, at det ikke kunne forekomme igen, siger Peter Ølholm.

Advokaten påpeger, at man lige præcis i sager om børnebortførelse på linje med praksis i USA arbejder med såkaldt 'plea bargain', hvor man dropper sagen mod en mistænkt, såfremt han/hun medvirker til opklaringen af en sag. Med andre ord kunne anklageren ifølge advokaten have opgivet sagen eller medvirket til en mildere dom, hvis moderen havde medvirket aktivt til at børnene blev hjemgivet.

- Men man kan ikke sige, at kvinden frivilligt har medvirket i denne sag. Hun var hårdt presset, før hun hentede børnene til retten i Brasilien.

Børnene kan besøge hende i fængslet
- Fædrene siger, at de vil ’sikre samvær mellem mor og børn, som er forsvarligt’, og ifølge Vladimir Valiant er fædrene ikke hævngerrige eller har noget ønske om, at hun skal i fængsel...

- Det er muligt for varetægtsarrestanter at få besøg af sine børn. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er bortførelse og frihedsberøvelse ikke noget, man i strafferetlig henseende ser på med milde øjne, siger advokaten.

Han vurderer, at anklagemyndighedens beslutning om ikke at begære Angelina Mathiesen varetægtsfængslet allerede nu har forrykket sagen til fordel for den sigtede.

- Hvornår, og under hvilke forhold vurderer du, at Angelina Mathiesen kan se sine børn igen?

- Hun har i længere tid været børnenes primære omsorgsperson, og det skal man tage hensyn til. I princippet kunne blive i denne eller næste uge. Der kan både være ting, der taler for og imod. Børnene skal evalueres af psykologer, så man kan tage stilling til, hvordan de har det.

Vladimir Valiant glæder sig til at blive genforenet med sin søn Leonardo, men ønsker ikke at kommentere løsladelsen af drengens mor. Foto: Privat
Vladimir Valiant glæder sig til at blive genforenet med sin søn Leonardo, men ønsker ikke at kommentere løsladelsen af drengens mor. Foto: Privat
 

Politi: Situationen kan ændre sig
Vladimir Valiant, som er far til Leonardo, ønsker ikke at kommentere løsladelsen af sin ekskone.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Angelina Mathiesen til bistandsadvokatens kommentarer til sigtelsen eller løsladelsen.

Ekstra Bladet har bedt Københavns Politi forholde sig til advokatens kritik:

- Vi har vurderet, at der ikke er grundlag for nuværende til at fremstille hende. Skulle det ændre sig, så ændrer vores vurdering sig naturligvis også, lyder det fra Københavns Politi, som tilføjer, at man indtil videre som sikkerhedsforanstaltning har inddraget kvindens pas.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind