Advokat: Politiets krudt kan straffe uskyldige

Et bandemedlem blev frikendt i en voldssag, fordi krudtpartiklerne på hans krop kunne stamme fra de betjente, der foretog anholdelsen

Frifindelsen i Vestre Landsret af et 26-årigt bandemedlem for et overfald i Aarhus får nu mandens forsvarer i sagen, Peter Secher, til at kræve, at politiet skal ændre fremgangsmåde ved anholdelser af personer, der er mistænkt i skudsager.

Den 26-årige blev i Retten i Aarhus dømt for i 2018 at have påkørt en bil på Dortesvej i det vestlige Aarhus og for at skyde 22-årig mand i foden.

Et af de vægtige beviser mod manden var en lang række krudtpartikler, der blev fundet på hans krop efter anholdelsen.

Forsvarsadvokat Peter Secher argumenterede i landsretten for, at krudtpartiklerne på hans klient stammede fra de betjente, der foretog anholdelsen.

Han henviste i retten til en belgisk og australsk undersøgelse om emnet. Sidstnævnte konkluderer, at antallet af krudtpartikler på de anholdte er tre til fire gange større, når betjentene havde været iført skudsikre veste, bælter og handsker under anholdelsen, hvilket er standardudstyr for politiets indtrængningshold i Danmark.

Kunne ikke afvises
En specialkonsulent, der vidnede i retten, mente ikke, at det var sandsynligt, at alle krudtpartiklerne stammede fra afsmitning, men han kunne heller ikke afvise det, hvilket medvirkede til frifindelsen.

- Det har den betydning, at politiet fremadrettet skal ændre praksis, så man er sikker på, at det ikke er betjentene, der har slæbt beviserne med hen til den mistænkte, siger Peter Secher.

Han afviser, at forslaget er for vidtrækkende på baggrund af en enkelt sag.

- Det er bare en sag, der får problemstillingen frem i lyset, siger Peter Secher og drager en parallel til dna-spor:

- Der er jo ingen mennesker, der synes, det er o.k., at politiet anholder en mistænkt med offerets blod på hænderne og bagefter bruger det som bevis, at han har dna-spor på sig, hvis det er politiet, der har afsat det på den mistænkte, lyder det fra advokaten.

Han fortæller, at man andre steder i verden bruger en speciel type ammunition, så man kan skelne mellem krudtpartikler fra politiet og gerningsvåben.

Ekstra Bladet har spurgt Rigspolitiet, om dommen giver anledning til refleksion, men det har endnu ikke været muligt at få et svar.

Den 26-årige, der er medlem af Brabrand-gruppen, blev dømt for et andet overfald, som skete tilbage i 2017. Det kostede ham to år og tre måneders fængsel.