Ældre ægtepar tiltalt for hate crime

Kvinde chikaneret og udsat for vold på parkeringsplads i Gladsaxe

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har nu rejst tiltale mod et ældre ægtepar for en episode på en p-plads i Gladsaxe i februar.

Manden på 67 år og kvinden på 66 år er tiltalt for at have udsat en yngre kvinde for vold på en p-plads ud for Gladsaxevej 367 den 13. februar 2021. Ydermere er manden tiltalt for trusler og hærværk. I forbindelse med tiltalen nedlægges der påstand om, at straffen skærpes i medfør af straffelovens paragraf 81, nr. 6, da det er anklagemyndighedes vurdering, at forholdene havde baggrund i kvindens etniske oprindelse, tro eller lignende.

Tidligere har politiet sigtet den 67-årige mand for overtrædelse af straffelovens paragraf 266b. Den del af tiltalen ligger fortsat til vurdering hos den centrale anklagemyndighed.

Da sagen nu skal behandles ved retten, har Københavns Vestegns Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

'Perkerluder'
Kvinden har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, hvordan ægteparret en lørdag formiddag overfaldt hende på en parkeringsplads ved Harald Nyborg. Parret slog kvinden og truede hende med en ratlås, inden en tilfældig forbipasserende greb ind og fik overfaldet stoppet.

Samme aften blev parret anholdt og sigtet for vold, men selvom parret havde råbt, at kvinden skulle 'skride hjem', og at hun var en 'perkerluder', vurderede politiet i første omgang, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.

Senere ændrede de dog deres sigtelse.

Opdateres...

Kalder minister i samråd efter racistisk overfald: - Alle alarmklokker ringer Politiet i kovending: Ældre mand sigtet for racistisk overfald på muslimsk kvinde Politichef svarer igen efter overfald på muslimsk kvinde Forsvarer Mette F: - Plat og urimeligt Advokat tordner efter overfald på muslimsk kvinde: - Klar hadforbrydelse Efter overfald på muslimsk kvinde: - Mette F. skal tage afstand Muslimsk kvinde overfaldet af ældre ægtepar