Ældre mand fundet død i garage

Trods en stor eftersøgning blev han fundet død under 1000 meter fra det hjem, han forlod

På trods af en ihærdig indsats fra flere myndigheder og frivillige civile lykkedes det ikke at finde den 74-årige lettere demente Kaj Petersen i live.

Nu indsættes Hjemmeværnet i jagten på Kaj

Han gik den 31. marts i år fra sit hjem på plejecentret Lindehøj i Horsens, og helikoptere og sporhunde, politi, borgere og medarbejdere fra plejehjemmet eftersøgte ham i dagevis.

- Han blev fundet død i går af kl. 14.46 af en hundelufter, som gik forbi et garageanlæg på Ane Staunings Vej i Horsens. Hans hund reagerede. Det fik ham til at åbne garagen, hvor der lå en død mand på gulvet, fortæller Mikkel Ross, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Hunde og helikopter leder efter Kaj - har du set ham?

- Borgeren kontaktede politiet. Vi konstaterede, at der var tale om Kaj Nielsen. Han har ligget der længe, og intet tyder på, at der er tale om forbrydelse. Det kan være, han er søgt derind for at hvile sig, Anlægget var ikke låst, så han har kunnet komme ud igen, fortæller vagtchefen.

- Vi kender ikke dødsårsagen, men der skal foretages et retslægeligt ligsyn. Det tyder på, at han er død relativt kort tid efter, han er kommet derind, siger vagtchefen.

Garagen ligger inden for 1000 meter fra plejecentret Lindehøj, og der er blevet ledt også i det område, hvor garageanlægget ligger.

- Alle garagerne er aflåste med undtagelse af netop den garage, som Kaj Nielsen gik ind i, siger Mikkel Ross.

Tage Carlsen, ældre- og sundhedschef i Horsens Kommunem fortæller til Horsens Folkeblad, at når demente borgere flytter ind i et af kommunens plejecentre, vurderes det i hvert tilfælde, om personen har brug for at være udstyret med en gps eller ej.

I Kaj Nielsens tilfælde blev det vurderet, at han ikke havde behov for en gps.

- Han var vant til selv at gå rundt, men gik mindre, end han tidligere havde gjort, fortæller ældre- og sundhedschefen til Horsens Folkeblad.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter