Annonce:
Annonce:

Aflytninger afspillet i retten: Bandeleder ville have lukket Instagram-profil

Inden opgør på åben gade blev 26-årig beskyldt for at stå bag en Instagram-profil om bandemiljøet, og politiet advarede ham om, at hans liv var i fare

Inden slagsmålet blev den 29-årige bandeboss og andre fra NNV hængt ud på en Instagram-side. Politifoto
Inden slagsmålet blev den 29-årige bandeboss og andre fra NNV hængt ud på en Instagram-side. Politifoto
Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En strid om en nu lukket Instagram-side kaldet Gang News - med flere tusind følgere - er en central del af anklagemyndighedens bevisførelse i sagen mod tre københavnske bandefigurer. De sidder lige nu på anklagebænken i Københavns Byret.

Det kom frem mandag formiddag, da retssagen startede.

De tre mænd er tiltalt for at have været på hver sin side i et opgør midt på vejen 22. februar sidste år på Nørrebro lidt over klokken fire om eftermiddagen. De nægter sig skyldige.

En 26-årig mand er tiltalt for på den ene side at have truet og slået en 29-årig NNV-boss med en attrap-pistol, mens han ifølge politiet efterfølgende blev slået og sparket af den 29-årige, der er tiltalt for vold

Annonce:

Den 26-årige endte på jorden under tumulten, og her bliver han ifølge tiltalen forsøgt angrebet med flere knivstik, der ikke rammer, af sagens tredje tiltalte. En 25-årig NNV'er, der flankerede bandebossen.

På en videoovervågning fra den dag, der blev vist i retten, kan man se et trafikkryds på Nørrebrogade, hvor menneskemylder og eftermiddagstrafikken skaber et livligt bybillede.

Pludselig stopper en sort Mercedes op midt i fodgængerovergangen, mens en lys bil, der følger, efter gør det samme.

Den 26-årige hopper ud af den sorte bil, mens to andre mænd ses hoppe ud af den lyse, og på få minutter sker opgøret i fuld offentlighed, inden mændene trækker sig tilbage i bilerne.

Kort tid efter blev den 26-årige anholdt.

- Jeg var bange
Han var iført en hvid hættetrøje og sneakers, da han mandag formiddag blev udspurgt af anklager Andreas Emil Christensen om begivenhederne, der ledte op til konfrontationen på Nørrebrogade.

Annonce:

Han nægtede, at han selv var en del af bandemiljøet, men forklarede, at han var opvokset i Nordvest og kendte den 29-årige bande-boss fra barndommen.

Han fortalte, at han havde attrap-pistolen med sig den dag, da politiet få uger forinden havde opsøgt ham og fortalt, at hans liv var i fare.

Inden han steg ud af bilen, var der blevet banket på hans rude, og situationen var ifølge ham opstået spontant.

- Jeg var bange. Jeg ville ikke fanges inde i bilen, hvor jeg ikke kunne forsvare mig selv, forklarede han om, hvorfor han steg ud af bilen.

Flere af 'stories' som denne blev dokumenteret under sagen. Ekstra Bladet har sløret navnet på en NNV'er, der bliver hængt ud her i vinteren 2022. Privatfoto
Flere af 'stories' som denne blev dokumenteret under sagen. Ekstra Bladet har sløret navnet på en NNV'er, der bliver hængt ud her i vinteren 2022. Privatfoto

'NNV slår uskyldige ihjel'
Så begyndte anklager Andreas Emil Christensen at udspørge den 26-årige om tiden op til opgøret. Og i særdeleshed om en Instagram-side, der siden er blevet lukket.

- Var du administrator på en Instagram-side, der hed Gang News? lagde han ud.

Det nægtede den 26-årige. Men han kendte til siden, forklarede han og erkendte, at NNV'erne mistænkte ham for at stå bag, og det havde givet gnidninger.

Annonce:

Den 29-årige daværende NNV-boss, der også er på anklagebænken, har ifølge Ekstra Bladets oplysninger flankeret NNV's øverste leder Hemin Dilshad Saleh siden barndommen i Nordvest.

Under en aflytning afspillet i retten, hvor den 26-årige taler med sin bror i fængslet få uger før opgøret på Nørrebrogade, fremgår det, at Hemin Dilshad Saleh selv skulle have beordret, at Instagram-siden skulle lukkes.

Ellers ville det angiveligt få konsekvenser for den 26-årige og hans familie.

På siden, som Ekstra Bladet er bekendt med og fulgte omkring gerningstidspunktet, kunne følgere stille spørgsmål eller komme med en påstand, der relaterede sig til miljøet, og som anonymt blev besvaret eller kommenteret af profilens ukendte bagmand.

Herudover blev der lagt billeder, video eller 'nyheder' op om hændelser i miljøet. Selvom der blev drøftet alle rocker- og bandegrupperinger, blev særligt  gadebanden NNV omtalt negativt.

Flere af de 'stories' blev dokumenteret af anklagemyndigheden.

- Har du lagt det her op?, spurgte Andreas Emil Christensen.

Annonce:

- Nej, det er ikke mig, svarede den 26-årige.

Der blev blandt andet påstået anonymt, at NNV havde slået én af deres egne ihjel i Herlev, fordi at de er 'psykisk syge og ustabile' og troede, at han var spion.

Sagen der bliver hentydet til er den uopklarede likvidering af en 21-årig NNV'er 7. decemer 2021, hvor flere fra banden efterfølgende var sigtet i sagen. Alle er siden løsladt.

Årelang ulmende konflikt
Episoden er ifølge Ekstra Bladets oplysninger en del af en årelang strid mellem den 26-årige og en kreds omkring ham og mænd fra den nu nedlagte bande NNV (Nørrebro-Nordvest).

Senest blev den 26-årige ifølge Ekstra Bladets oplysninger offer for et knivstikkeri i Nordvest i starten af april i år, som den tidligere NNV'er og nu prøvemedlem hos Hells Angels Ali Ismail er efterlyst for at stå bag.

Afhøringen fortsætter efter frokost.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce: